Bent Aalbæk-Nielsen: Operation Skak – Kold krig i Østersøen. Bogan 2002. 243 sider, 230 kr.

Vi er tilbage i midten af 1980’erne. Danmark er med sin fodnote-politik ved at sætte sig uden for det gode selskab i NATO, og det vurderes i Moskva som en chance, det er værd at gribe. Det besluttes at besætte det lille land (med de gode, isfri Nordsøhavne) ved en overraskelsesaktion. Kalkulen er, at de øvrige NATO-lande stillet over for et fait accompli vil nøjes med at protestere verbalt og iværksætte handelsboykot o. lign, men at de ikke vil finde det illoyale Danmark en tredje verdenskrig værd. Samtidig kan en sådan satsning måske bevare magten hos de ortodokse gammelkommunister, der ser positionen truet af yngre folk med andre præferencer.

Taktikken er, at de traditionelle sovjetiske flådeøvelser i Østersøen langsomt rykkes vestpå. I Danmark destabiliseres den offentlige mening af redebonne lokale kommunister (tit formummet i andre venstrefløjsgrupperinger), og ved aktioner mod en række militære anlæg, udført af forvirrede autonome, der er rekrutteret af en agent, som har gemt sig som fuldmægtig i Frederiksberg kommunes socialforvaltning. Næste akt skal være landsætning om natten af russiske elitetropper, som et Tvind-lignende imperium lover at give midlertidigt husly i sine enligt beliggende efterskoler. Så vil alt være klar til det overrumplende angreb.

Forfatterens modstykke til de underminerende kræfter er det gemytlige hjemmeværn, hvor en enhed på Langeland har fattet mistanke og derfor har iværksat en øvelse, ”tilfældigvis” netop den nat hvor det første kontingent skal smugles i land. Og så er spillet gående, både i marken og på det politiske plan.

Arkivstudier i Sovjet og i de tidligere besatte stater i øst-Europa har vist, at der forelå onsindede planer om aktioner også mod Danmark – og at forskellige græsrodsbevægelsers idealistiske ”fredsinitiativer” i virkeligheden tog sigte på at bane vejen for en kommunistisk magtovertagelse i lande i vest, hvad enten der var tale om landsforræderi eller om ”nyttige idioter”, der blev gejlet op og fik udgifterne refunderet. Billedet i denne roman af den danske venstrefløj er imidlertid så grotesk fortegnet og hjemmeværnets aktion og succes så usandsynlig, at man må melde fra. Skepsisen tager luften af det, der kunne have været farligt, og spændingen – som af og til etableres ganske effektivt – fuser ud.