Tue Holm Christensen: Nedtur med kvindelig udgang. Klim 2009. 201 sider, 235 kr.

Penge og grådighed kan friste til spekulation i risikofyldte investeringer og, hvis det går galt, føre til hensynsløse handlinger, når tabet skal dækkes ind. Her er det både byggematadoren Claus Brink og hans finansdirektør Trice Johnsen, der for lånte penge har vovet sig for langt ud og pludselig skylder banken millionbeløb, som de ikke kan betale. Brinks maniske hustru ejer imidlertid nogle interessante aktier i et konservativt engelsk firma med betydelige skjulte værdier. Både Claus og Trice vil gerne købe, men hun vil ikke sælge – Og hvad gør man så?

Det kan vi jo nok gætte, og så står politiet med en vanskelig sag, lige indtil den ledende politimand er til middag hos sin ven kriminalforfatteren Harald Jensen og Haralds kloge hustru Karen. De gennemskuer et falsk alibi, der er tilvejebragt ved et snedigt trick (som dog ikke er ganske nyt - Ed McBains brugte det allerede i 1966 i ”Eighty Millio Eyes”). Men er det nok til at fælde den skyldige? Og slår det til, da jagten på de værdifulde aktier udløser endnu et drab?

Rigtig engageret bliver man ikke i plottet. Harald Jensen er et fornøjeligt bekendtskab, men den depraverede verden, som hovedpersonerne har skabt omkring sig, er kedsommelig og frastødende, og man er ærlig talt ret ligeglad med, hvem der slår hvem ihjel – bare vi slipper af med de typer! Det er længe lidt svært at koncentrere sig om læsningen. Man har det som Harald, når han ikke rigtig kan tage sig sammen til at gennemarbejde plottet i sin kommende roman, men i stedet ørkesløst går rundt og pusler med andre ting. Lige en avis, han ikke har nået, lige en kop fransk kaffe (men så skal filteret først vaskes), lige et tjek på, om posten har været der, etc. Lidt over midten kommer der dog gang i spændingsmotoren, og romanens sidste tredjedel tager man i ét stræk. Afslutningen er på det smukkeste amoralsk, og det vejer måske jetset-klicheerne lidt op.

Værd at tage med.