Elsebeth Egholm: Selvrisiko. Gyldendal 2004. 355 sider, 298 kr.

Den midaldrende journalist Dicte Svendsen kastes på ny ind i en makaber sag. Det begynder en februarnat, da hun og hendes kæreste, pressefotografen Bo, vågner ved en stærk brandlugt. Det er naboens stald, som står i flammer. Det lykkes dem at redde fire af de seks rideheste ud. Naboerne er på ferie, og den søster, som skulle passe hjem og hund, er borte. Branden er tydeligvis påsat, og stuehuset er et rod efter indbrud og hærværk. Politiet er først mere optaget af en påsat brand  samme nat på en skole inde i byen. Interessen bliver større, da spor dokumenterer, at samme bande unge mennesker står bag begge forbrydelser – og den bliver total, da den forsvundne søster findes makabert myrdet i mosen tæt ved huset.

Den røde tråd i romanen er opklaringen af drabet på søsteren og af endnu et tilsvarende mord. Dicte skriver om sagen, og hun når frem til et par spor, som politiet ikke har fundet. Ellers er det politikrimi fra den bedre ende af denne subgenre. Der påklistres et lidt skingert thrillerelement, da Dicte selv trues af den ukendte psykopat, som meget snedigt også véd at nå frem til hende, skønt hun og politiet er på vagt.

Elsebeth Egholm har denne gang droppet den venindepludren, som var ved at tage magten fra hendes første roman om Dictes meritter. Veninderne er reduceret til statister, og det er godt nok. Det er også et fremskridt, at der denne gang ikke er rum for clairvoyante syner, kun for den rene realisme. Det eneste minus er så, at der skal alt for mange problemer med. Dictes gymnasiedatter, der vil flytte hjemmefra til sin lidt ældre revisorven. Bos fraskilte hustru, der ondskabsfuldt saboterer hans samkvem med børnene. Dictes opgør med en formørket barndom i Jehovas Vidners undertrykkende system. Etc. Alt det har intet at gøre med bogens gode plot, og det distraherer læseren. Der er nok af relevant stof, som knytter sig til hovedhandlingen, ikke mindst overvejelserne hos både Dicte og hendes ven kriminal-assistenten om det symbiotiske, men nødvendige samarbejde mellem politi og presse.

Beskåret med ca. en tredjedel havde det været fremragende krimi. Som det ligger, er det god krimi, det er vel værd at forlyste sig med en regnfuld weekend.