Tine Enger: Fjern. Borgen 2005. 292 sider, 299 kr.

Niels Vibæk blev født i 1936 og voksede op ved Vesterhavet. Gården havde været i slægtens eje i mere end 200 år, selv blev han – som de andre – bonde og fisker, men han udviklede sin interesse for og viden om rav, og som voksen ernærede han sig som forsker, knyttet til Nationalmuseet hvor han arts- og tidsbestemte gamle kunstgenstande og smykker af rav. Vibæks passion var vikingetiden, han mente at bære slægtens lykke (hamingja) i sig, og han ville give den (og såmænd også gerne de gamles asetro) videre til sit eneste barn, datteren Freja. Hun var barndommen igennem domineret og bjergtaget af hans stærke personlighed og af hans sære, spændende historier.

Romanen begynder med Vibæks død i oktober 2000. Det ligner en ulykke, men kan være et drab. Den nu 36-årige Freja, der er succesrig pressefotograf ved en hovedstadsavis, vender tilbage til hjemmet. Hvert andet kapitel i romanen er hendes beretning om situationer fra barndom og ungdom, de øvrige kapitler fortæller i neutral forfatterprosa om politiets efterforskning og om det detektivarbejde, Freja selv kaster sig ud i. Det står hurtigt klart, at mystikken har forbindelse med de omfattende militære ekspropriationer mere end 30 år tidligere, som bl. a. omfattede slægtsgården. Niels Vibæk var dengang medlem af sognerådet, og han var talsmand for borgerne, da ekspropriationskommissionen tog fat. Begivenheden satte skel – de stovte klitbønder og fiskere accepterede aldrig, at nogle beslutninger i København skulle koste dem deres hjem og traditioner. Balancen i lokalsamfundet brød sammen, livsvarige uvenskaber blev grundlagt.

Romanen er i passager spændende, om end plottet er for fantasirigt til helt at overbevise. Man er i godt selskab, romanens personer er interessante, miljøet overbevisende. Det hele er skrevet med tiltalende enkelthed og ligefremhed. Hurtig læst og underholdende undervejs.

En lovende krimidebut. Anbefales.