Ole Frøslev: Nedrivning. Lindhardt & Ringhof 2002. 183 s. 249 kr.

Den syvende roman med kriminalassistent Benny Rasmussen og hans kolleger på station 3 i København handler om afpresning. En psykopat truer med at minere jernbanespor rundt om i landet, hvis ikke DSB afleverer et millionbeløb. Et par prøver på hans kunnen viser, at truslerne er ment alvorligt.

Frøslev er ikke blot en dreven plotlægger. Han har også god fantasi. Undervejs anvises hele tre metoder, som psykopaten kan benytte, når han vil sikre sig, at pengene afleveres til ham, uden at han risikerer afsløring. Det er så sandelig et held, at Frøslev nøjes med at skrive om disse uhyrligheder. Der redegøres også for kompetent politiarbejde, hvor det lykkes folkene fra drabsafdelingen og fra station 3 at indkredse misdæderen ved brug af få og vage spor. Det slutter naturligvis med et overraskende, barsk opgør.

Kort sagt indeholder denne beskedne og sanddru roman alt det, der kan forlanges af en god politihisorie. Som altid afgrænset aldeles sagligt. Politifolkenes privatliv og deres frustrationer berøres kun glimtvis – fornøjeligt, da det afsløres, hvilke spor, den dvask-skarpsindige Mogensen interesserer sig mest for.

Frøslev skildrer et sympatisk politikorps. Der er langt både til boulevardpressens billede af stupide, voldsfikserede pansere og til kioskromanernes korrupte strømere. Frøslevs folk kan tænke, de er redelige og de er engagerede i deres opgave (kald må man næsten sige). Efter læsningen af mange skrækscenarier med omfattende sammensværgelser og hæmningsløs action er det en lise at forslå en hyggelig aften med ”Nedrivning”. Og når den er læst, er man til gengæld beredt til en af de forfattere, der sparker noget så gevaldigt i løgsovsen.

Anbefales.