Ole Frøslev: Slagteren fra Ryesgade. Lindhardt & Ringhof 2007. 282 sider, 249 kr.

I tredje bind af serien ”Mørketid” fører Ole Frøslev sin krønike om besættelsestiden frem til anden halvdel af 1942. Det er en anspændt periode, hvor usikkerhed og angst hele tiden er med i billedet, medens der alligevel ikke rigtig sker noget. På de fjerne slagmarker er krigslykken ved at vende, men det besatte Danmark er stadig ”flødeskumsfronten”, om end samarbejdspolitikken begynder at knage i fugerne.

Politifolkene på station 7 på Østerbro fører en udsigtsløs kamp mod sortbørshandel, salg af rationeringsmærker, røverier og almindelige indbrud. Seriens hovedperson – kriminalbetjent Bjørner – og hans kolleger er ganske vist kvikke til at gennemskue de rette sammenhænge, men der skal gode beviser til, hvis de skal opnå en domfældelse, og de er ikke nemme at finde. Arbejdet er trivielt, og den private dagligdag er stadig mere farveløs, præget af knaphed på varer og brændsel. Det sidste bliver pågående aktuelt, da mismodets tredje fimbulvinter rykker nærmere.

Med de kulisser er det nok naturligt, at ”Slagteren fra Ryesgade” virker en smule stillestående, sammenlignet med de to forudgående bind. Der er ikke noget stort og gennemgående plot. Bjørner og læseren må nøjes med et halvt dusin banale sager. Tidsbilledet er til gengæld overbevisende i alle detaljer (og det er mange enkeltheder, der kommer med). Det mørkelagte, bange København tegnes præcist.

Værd at læse.