Jacob Gammelgaard: Filosoffernes Restaurant. Lindhardt og Ringhof 1994. 267 sider, 248 kr.

Den internationale agent-thriller får hermed et dansk svar, der overbeviser. En allerhelvedes indviklet intrige, der starter med et spejderligt forbund engang midt i 1960’erne mellem tre unge efterretningsfolk, en dansker, en jugoslav og en irlænder. Danskerens karriere som førende analytiker af østeuropæisk politik sikres i kraft af de informationer, han gennem årene hemmeligt modtager fra sin ven i Beograd. Men "verden vender sig" som bekendt først i halvfemserne, kulminerende med det tragiske ragnarok netop i Jugoslavien. Nu skal prisen betales.

De ingredienser får Gammelgaard den maksimale spænding ud af. En velfortalt, bitter historie. Svagheden er måske, at det ikke er noget helt overbevisende krav, som til sidst rettes til "Prospero" i Danmark. Det hænger ret præcist sammen med den søgen efter et formål med det hele, som langsomt lammer ham.  ... Vi er kommet ud af uskylden. Vi gør ikke længere ting af overbevisning, eller fordi vi tror på, at det gavner. Vi gør det af nød. Sådan sammenfatter den hårdt pressede jugoslaviske efterretningsofficer situationen. Det er langt fra nok for Prospero. Han gik oprindelig i kamp mod den kommunistiske hydra. Nu er selve grundlaget for hans indsats borte, hans traumer forældede og hans modstandere forvandlet til spøgelser (som dog stadig kan være livsfarlige). Bag ham kommer en ny generation, der færdes hjemmevant i en verden med en mangfoldighed af mulige fjendebilleder. En nyansat i efterretningstjenesten i København begynder at ane sammenhængen og får afdækket et par spor. Magtspillet mellem de to mænd - chefen og den unge medarbejder med den gryende mistanke -  når desværre ikke til fuld udfoldelse, men det er én af romanens spændende sidehandlinger.

Gammelgaards roman hævder sig ved en præcis person­skildring og ved fortællingens myndighed, drive og sproglige elegance. Det er langt fra de trivielle skæg-og-blå-briller-eventyr, som pro­duceres på samlebånd. Genren er ikke en livret for undertegnede, men skal det være, er der kræs på fadet her!

Trykt i Pinkerton nr. 55