Synne Garff: Fjendeland. Politikens forlag 2007. 271 sider, 249 kr.

Den amerikanske præsident skal aflægge Danmark et besøg og bo på Fredensborg Slot. Sikkerhedsopbuddet er naturligvis massivt – både dansk politi, efterretningstjenesten og præsidentens livvagter er på plads med det altid redebonne CIA diskret i baggrunden. Og de fyre har vanen tro mere end én dagsorden.

Sofie Valeur er studievært på TV 10. Hun skal stå for reportagen, og hun er derfor tidligt i kontakt med hoffets informationschef og med politifolkene. Sofie er romanens hovedperson, desværre i så høj grad, at alt for mange sider helliges hendes private problemer med en hjerneskadet mor, som kun via en staveplade kan kontaktes på plejehjemmet, en depressiv kæreste, der har set for meget som udsendt for Læger uden Grænser, og et par kolleger som ikke vil hende det vel – eller måske vil alt for meget med hende. Den spændende historie drukner til dels i mængden af disse mindre interessante sidehandlinger.

Plottet drejer sig om en planlagt kidnapning af præsidenten – og om snedige metoder til at gennemføre det dystre forsæt på trods af de mange forholdsregler. Læseren følger på skift TV-stationens forberedelser og terroristernes overvejelser. Her er de centrale personer kun kendt med dæknavne, men det fornemmes hurtigt, at der er i al fald én vigtig genganger, der fører sig frem på begge sider. Samtidig bliver det mere og mere tvivlsomt, hvad den forestående aktion egentlig går ud på, og hvem der i sidste ende står bag.

Mystifikationen er godt udtænkt. Og det er forfriskende undtagelsesvis at læse en terror-roman, der ikke handler om skumle islamister, men om beskidt gammel europæisk terror med rødder i Italiens røde brigader. Eller hvor nu forankringen er. Det er skrevet fortrinligt og spændingen bliver – efter et langtrukkent tilløb – fin i sidste halvdel.

Synne Garff fik ikke nogen pæn modtagelse af pressens anmeldere. Det havde hun imidlertid fortjent. Det ville som sagt have hjulpet med en opstramning og beskæring, men med de forbehold er romanen læseværdig og underholdende.