Lars Bedsted Gommesen: Dødens port. Aschehoug 2003. 255 sider, 269 kr.

For tredje gang sender Gommesen kriminalassistent Christian Krake på banen, nu som betroet opdager ved Bellahøj politistation. Københavns nord-vestkvarter er svært belastet af arbejdsløse indvandrere og sociale drop outs. Krake møder en kultur, han ikke kender, hvor hustruer disciplineres med tørre tæsk, og hvor familiens ære kræver voldsom hævn, når den er trådt for nær. Og han møder den kriminalitet, han kender alt for godt: Narkohandelen med tilhørende overfald og drab.

”Dødens port” er indgangen til en ejendom på Frederikssundsvej, hvor det tredje af en række brutale knivdrab er begået, og hvor Kamal Khalid er tæt på at møde samme skæbne, da hans svogre vil straffe ham for et overfald på hustruen Fatima, der kunne have kostet hende livet. Krake må tage sig af både svogernes drabsforsøg og volden mod Fatima, men hans egentlige opgave er efterforskningen af de foreløbig tre uhyggelige knivdrab. Det er en lidt kompliceret affære. Formelt ligger sagen hos drabsafdelingen på Københavns Politigård, men deres efterforskning er gået i stå. De spor, de har fundet, synes at ende blindt. Eller også er der en dyster forklaring på fiaskoen – det handler om narko, og dermed om et marked, der måske kan købe et par forkølede kriminalassistenter. Drabschefen og kriminalchefen på station Bellahøj danner hemmeligt deres egen enhed til at undersøge det.

Gommesen er politimand. Han kender rutinerne, og han insisterer på, at det skal læseren også komme til. Mange, mange sider går med skildringen af, hvordan skygningen af mistænkelige biler gennemføres – det forklares med så mange detaljer, at læseren kobler fra. Temaet om mulig råddenskab i politiets egne rækker slås an, men bliver aldrig gennemskueligt, om end der til sidst præsenteres en opklaring. Kan man leve med de uklarheder, er det en i øvrigt spændende roman. Der er god fremdrift i historien, politimændene er skildret overbevisende uden ret mange klicheer, og de to nærmest novelleagtige passager om hustrumishandlingen og overfaldet på Khalid er forbilledligt spændende fortalt.

Gommesen har endnu ikke præsteret den perfekte politiroman, men denne gang tror man på, at den kan komme.