Peter Griffin: Duopol. Alle kneb gælder. Lademann 2001. 302 s. 199 kr.

Udviklingen af nye lægemidler kræver forskning og tests, og det er ofte en endog meget kostbar investering. Det er katastrofalt, hvis resultaterne kommer en konkurrent i hænde, så han kan sælge produktet til en pris, der ikke belastes af disse omkostninger (eller i værste fald får en chance for at udtage patent først). Branchens giganter har forståeligt nok sørget for omfattende sikkerhedsforanstaltninger og indgående kontrol med medarbejderne.

Den ambitiøse unge David Pilcher arbejder i London i en sådan sikkerhedsafdeling – og erfarer snart, at hans opgaver også omfatter undersøgelse af konkurrenternes adfærd og hemmelige planer. Det er industrispionage (og det, der er værre), og der er ikke plads til sarte følelser eller blot almindelig anstændighed. Det er David med på – indtil han opdager, at det, en medarbejder fra koncernen tilsyneladende vil sælge til en af de andre virksomheder, er en tre år gammel, aldrig afsendt patentansøgning med nøje beskrivelse af et nyt, effektivt behandlingsmiddel til sklerosepatienter. Hidtil har man kun kunnet hjælpe med kostbar, rent lindrende medicin, og fortsættelsen af denne gode gesjæft sætter firmaet åbenbart over muligheden for reelt at helbrede de syge. Og dermed miste gode, faste kunder.

David engagerer sig i sagen, der naturligvis viser sig ikke at være ganske så enkel. Det er en ny variant af den gamle historie om den ene mand mod det mangehovede uhyre. Her ikke en kamp på næver eller blanke våben, men et opgør i en højteknologisk sfære, hvor kombattanterne hyppigt tørner sammen i cyberspace, om end der naturligvis også er barske konfrontationer i den virkelige verden. Hele fire drab bliver det til i romanens løb. Korruption og forræderi på alle niveauer, garneret med de gemene kneb, som kendes fra årtiers mere politisk orienterede agentfortællinger.

Det bør imidlertid ikke komme Griffin til skade, at skabelonen har været brugt siden antikkens græske heltesagn. Det er lykkedes den dansk-engelske forfatter at variere temaet på en ny og flere gange overraskende måde. Og det er navnlig lykkedes at gøre historien rigtig gammeldags spændende - en kvalitet, som desværre er blevet alt for sjælden. Der er til gengæld ikke ret megen dybde eller overbevisende menneskeskildring i romanen, hvis man da ikke hæfter sig ved det ironisk-retfærdige i, at en virksomhed med lav etik meget naturligt fostrer medarbejdere, der er villige til snart sagt hvad som helst, blot betalingen er i orden.

Duopol kan anbefales som en effektiv thriller, der kan holde søvnen på afstand en nats tid uden at efterlade anfægtelser.