Anna Grue: Dybt at falde. Politiken 2007. 303 sider, 249 kr. (indtil 1. februar 2008: 149 kr.)

Dan Sommerdahl, der er kreativ direktør i et succesfuldt reklamebureau, og Flemming Torp, der er kriminalkommissær, har været venner siden ungdommen. Flemming får brug for Dans insiderviden, da reklamebureauets rengøringsmedhjælp en morgen ligger kvalt i bureauets køkken. Så går et temmelig ujævnt parløb derudad. Dan kan komme tæt på bureauets medarbejdere (et par gange tættere end godt er), men han er privatmand, og der er naturligvis snævre grænser for, hvor meget politiet kan samarbejde med en amatør uden for korpset. Omvendt er der ingen regler, som på forhånd begrænser Dans udfoldelser. Og ingen tjenstlig pligt for ham til at fortælle Flemming alt det, han finder ud af.

Den dræbte Lilliana er et gådefuldt offer. Det rengøringsfirma, som hun arbejdede for, afviser at kende til hende – det var kun hendes makker, Benjamin, som var ansat hos dem. Og Benjamin véd ikke, hvad hendes efternavn var, eller hvor hun boede. Det kan Dan imidlertid hitte frem til, men svarene på de spørgsmål rejser nye gåder. Langsomt bliver det klart, at en række kvinder har søgt bistand hos et vidtforgrenet netværk. Kvinder, der er kommet illegalt til Danmark som ofre for trafficking, og som så er flygtet fra bordel og alfonser, og kvinder, der er gået under jorden af frygt for voldelige ægtemænd. Netværket hjælper med arbejde, bolig og ny identitet, men er det idealisme eller er det blot en anden udnyttelse, nu af rent økonomisk art? Eller er det måske begge dele?

Dan har rodet sig ind i noget farligt. De folk, som kvinderne er flygtet fra, viger ikke tilbage fra vold eller drab, og netværket har sin anonymitet at forsvare. Og er netværkets hjælp problematisk, er politiets det endnu mere. Illegale indvandrere bliver jo efter kort tid udvist, sendt hjem – og ender dermed nemt på ny i kløerne på netop de forbrydere, som i første omgang organiserede misbruget.

Opklaringen bliver en spændende historie med adskillige af de tvists, der er Anna Grues speciale, når overraskende forbindelser mellem de implicerede afsløres. Gode chok, tæt mystik og proper efterforskning, både fra politiets hold og hvor amatøren træder til. Interessante spor, der giver læseren mulighed for at gætte med (og såmænd også ret tidligt at gennemskue, hvem der slog den stakkels Lilliana ihjel – men bestemt ikke at gætte, hvorfor det skete).

Anna Grues synsvinkler er også uforudsigelige. Læseren tænker lidt træt: ”Aha – trafficking. Endnu en beretning om stakkels kvinder, der udnyttes af modbydelige mænd. Sådan skal det jo være i den autoriserede skandinaviske femikrimi”. Men no sir! Hos Anna Grue er ”bagmændene” måske noget ganske andet end det forventede. Her tænkes ikke i klicheer!

Det er det, folk bruger udenlandske kvinder til: Sex og rengøring. Alt det, som vestlige kvinder ikke selv gider gøre”. Sådan sammenfatter Dans voksne datter skråsikkert historien. Naturligvis handler den om en hel del mere, men datteren har godt nok fat i det centrale: Sex og rengøring. Vi er helt nede på jorden, og Anna Grue kan med den bagage ikke lade fantasien sprælle helt så kulørt som i de forudgående romaner. Tilbage er imidlertid en stærk, indigneret, underholdende (adskillige steder endog morsom) og velskrevet afsløring af et betændt stykke under-Danmark.

Anbefales.