Anna Grue: Judaskysset. Politikens Forlag 2008. 366 sider, 199 kr.

Der er to historier i Anna Grues anden krimi om amatørdetektiven Dan Sommerdahl. Den længste handler om en ægteskabssvindler, der som målgruppe har udset sig enlige kvinder, som har vundet store lottogevinster. Der er ingenting, som kan måle sig med en elskovssyg, vellagret kvinde, hvad naivitet og generøsitet angår. Han har med sit gode udseende, sin charme og sine udsøgte manerer let spil. Og kvinden, der blev snydt, vægrer sig ved at gå til politiet – hendes situation er allerede patetisk nok, hun vil ikke udsættes også for de medlidende og smørrede smil, som vil vise sig, hvis historien kommer ud.

Det seneste offer er Laura Sommerdahls elskede formningslærer på efterskolen, og Laura får overtalt sin far til at påtage sig sagen og finde bedrageren. Igen præsterer Dan en god del intelligent efterforskning, han tænker uortodokst, og så er der pludselig overraskende veje frem til sandheden. Men svindleren, er heller ikke tabt bag af en vogn. Hans planlægning og iscenesættelse er omhyggelig, så han er ikke noget nemt bytte. Anna Grue udfolder et skræmmende katalog af dækhistorier – med angivelse af de manøvrer, der skal til for at sløre falsknerierne. Helt imponerende, da svindleren i et af sine bedragerier får placeret et vandtæt bevis for, at affæren faktisk sluttede med, at han døde. Selv politiet tror på den og henlægger det, der skulle have været en mordsag.

Sidehandlingen begynder med drabet på en ung, forvirret knægt, der ligger med skallen slået ind i skuret ved sin mors bungalow. Det er en politiopgave, hvor arbejdet ledes af Dans gode ven kriminalkommissær Flemming Torp. Undersøgelserne bliver et beklemmende møde med en religiøs sekt, ”Herrens Hus”, et sted beskrevet som en slags Faderhuset med et stænk Jehovas Vidner. Langsomt forbinder flere og flere tråde de to sager, og på ny står Dan og Flemming i en akavet konkurrencesituation. Dan har samlet viden, som er af afgørende betydning for Flemmings efterforskning, Flemming har til gengæld adgang til registre og oplysninger, som er nødvendige for, at Dan kan komme videre. Det bliver belastende for venskabet, hvor Flemming (med god grund tør man mene) flere gange føler sig røvrendt af Dan, ikke mindst da Dans forfængelige ambition ødelægger den afgørende politimæssige indsats. Dans hustru betegner ham venligt som en énmandshær, Flemming mere realistisk som et løsgående missil.

Her kniber det med troværdigheden. Ville en begavet, hæderlig og inderst inde loyal person som Dan virkelig opføre sig så hensynsløst og tåbeligt? Det er den ene anke, man kan have. Den anden er forbindelsen mellem de to sager. Det er lidt for mange tilfældige sammentræf, selv om det dygtigt lykkes Anna Grue at file den indvending ned, efterhånden som læseren overraskes (og et par gange chokeres) af de sammenhænge, der bliver flere og flere af. Og så til sidst den afgørende, længe skjulte tråd mellem de to sager, som naturligvis kommer bag på læseren, selv om man burde have anet uråd.

Anna Grues talent viser sig også, da hun mod slutningen drejer billedet af svindleren sådan ca. 180 grader. Det var en mindre kløgtig forfatter ikke sluppet godt fra, men her går det. Og så er der også lige en afsluttende pointe for Flemming – som måske kan fjerne den sten i skoen, som er den dybeste årsag til Dans lidt tvesindede holdning til deres venskab.

Tingene ender således med at hænge sammen. Det hele er fortalt effektivt og fint kommunikerende – og dysterheden bliver med Anna Grues livsbekræftende humor ikke alt for belastende.

To gode krimihistorier, præcise fikserbilleder fra Dagens Danmark, spænding og liflig underholdning. Et par knaster, javel, men først og fremmest en inspirerende læseoplevelse.

Anbefales.