Bent Otto Hansen: Mord på landsholdet. Forum 2002. 292 s.

Det unge stortalent Martin er blevet professionel og spiller for en klub i Lissabon. På sommerferiens første dag bortføres han af en psykopat, der tilsyneladende vil hævne et-eller-andet ved at slå ham ihjel. Det forløb kender landstræner Morten Olsen ikke – han er i København ved at sammensætte den danske trup til verdensmesterskabskampene 2002 i Korea og Japan. Olsen og hans assistent Michael Laudrup foruroliges, da de ikke kan komme i kontakt med Martin. DBU søger diskret hjælp hos sin faste forbindelse i politiet, kriminalassistent P. O. Landberg, der forsigtigt udspørger Martins mor og hans ven i Danmark. De kan ikke hjælpe, så Landberg må rejse til Portugal og undersøge der, om der overhovedet er en sag.

Romanen veksler mellem skildringen af Martins angst og forvirring på den ene side, og Landbergs kløgtige efterforskning på den anden. Det er imidlertid mere et skelet end en reel historie. Forfatterens ærinde er ene og alene fodbold, alle personerne har fodbold på hjernen, og hvad som helst, der sker, minder dem slående om en eller anden kamp i fortiden. Så bruges der mange ord på at fortælle om den begivenhed, alle detaljer skal med, f.eks. en gennemgang af den samlede danske holdopstilling, da landsholdet tabte en kvalifikationskamp forud for verdensmesterskaberne i 1972.

Undertitlen er Kriminalroman om optakten til VM 2002. Der er imidlertid ikke tale om en krimi, knap nok en roman. Det mord, som titlen lover, udebliver, og det samme gælder den opklaring, der skulle være krimiens særkende. Begivenhederne udvikler sig bare i korte pauser i den endeløse snak om fodbold. Rent litterært fungerer blandingen af fiktive personer og virkelighedens fodboldhelte ikke – faktisk tror man mere på Martin og Landberg end på den myndige Morten Olsen, den fiffige Laudrup og den groft usympatiske Peter Schmeichel (hvad så sidstnævnte har gjort for at genere forfatteren). Det var Schmeichel, der i sin tid vendte sig imod, at Olsen gav plads for Martin – hvis det var den slags sprællemænd, Morten Olsen i fremtiden ville satse på, så ville det være et mord på landsholdet, skal han have sagt. Det er det spinkle alibi for den lovende titel.

Måske var en god gammeldags fodbolddyst i virkeligheden det sidste sted i en mands liv, hvor han kunne udspille alle de grimme, rå, brutale, hensynsløse og aggressive følelser og jagtinstinkter, der ikke var plads til i hans arbejds- og familieliv, hedder det et sted. Nærværende anmelder erkender, at her er han på udebane. De talløse fodboldentusiaster vil muligvis finde bogen herlig, når de således bliver mindet om de sidste tre tiårs store øjeblikke på grønsværen. For en krimielsker uden sans for fodbold er det en kedsommelig og langstrakt affære – og der er ingen pokal til sidst.