Hans Henning Harmer: Når Kalis skygge falder. Klim 2001. 197 s. 250 kr.

Sofie Lerfeldt er antropolog. Hun har trods sine kun 29 år nået at studere sæder og skikke hos en række fremmede folkeslag. Hendes aktuelle projekt er en undersøgelse af de sociale konsekvenser for mennesker, der rammes af spedalskhed. Feltarbejdet skal udføres i Indien, og Sofie rejser derfor til den hellige by Varanasi ved Gangesfloden.

Da hun med en indisk bekendt sidder på en café, chokeres de af politiets overfald på caféværten (der – viser det sig – er bagud med beskyttelsespengene). Sofies ven søger at intervenere, men slås ned og slæbes med. Hun ser ham aldrig mere i live. Officielt bliver han dræbt ved et trafikuheld, da han forlader politistationen efter endt afhøring. Sofie får hurtigt afsløret, at den forklaring ikke er sand. Han blev tævet ihjel af betjentene. Det bør hun ikke blande sig i, tilråder den sagfører, hun opsøger. Politiet er Indiens bedst organiserede mafiabande, og menneskerettigheder er luksusartikler, der ikke er råd til i et forarmet udviklingsland.

Alligevel engagerer Sofie sig, og det kommer til at koste hende dyrt. Hun ender på et uhyggeligt sindssygehospital, men undslipper – og vil så hævne både vennens død og de uhyrligheder, der er overgået hende selv. Det bliver voldsomt, blodigt - og ikke ganske overbevisende.

Harmer vandt i 1993 konkurrencen om den bedste skandinaviske spændingsroman (Nr. 17 på dødslisten), og han har siden bl. a. udgivet den fortrinlige thriller Når slangen skifter ham. Han henlægger sine historier til eksotiske lokaliteter, og han er en mester i at indfange og formidle atmosfæren. Prosa, der er mættet (sine steder stoppet) med krydrende adjektiver og flot opmalede udsigter. Handlingen holdes i gang med god spænding, men anliggendet er de farverige miljøbeskrivelser, hvor læseren smager og lugter det fremmede sted. Det gælder også den foreliggende skrøne om en retfærdighedskrævende dansk piges rejse i skyggen af indernes uhyggelige dødsgudinde.