Steen Hartvig: Den tyske forbindelse. Forlaget Gallo 2004. 238 sider, 170 kr.

Romanen lægger ud med god suspense. Gymnasielæreren og musikeren Peter Carstens er truet – og to mænd med samme fornavn som ham og næsten samme efternavn er omkommet ved ulykker, der måske var camouflerede mord. Den pige, der levede sammen med den ene – journalisten Peter Cürtens – kontakter Carstens og fortæller ham det lidt hun ved om den ”store sag”, som Cürtens arbejdede med. Og om de løsrevne, mystiske ”spor”, hun er stødt på. Læseren sidder med spændende usikkerhed – hvad kan dette mon lede til?

Desværre går det incitament fløjten, hvis man først læser bagsideteksten. Romanens anden halvdel – hvor kameraet følger den ambitiøse politimand Morten Krag – lægger op til action af en anden kaliber. Lidt skuffende så, at Krag end ikke når at blive tilskuer til slutopgøret, og at han kun er i stand til at løse få af gåderne – resten må han have forklaret, da det hele er sket.

Steen Harvig har vundet et godt navn som den ene halvdel af duoen Harvig & Namer, der har stået for fire solide krimier. Denne gang har han valgt at gå solo, og man kan fornemme, at der har manglet et modspil. De to halvdele af romanen hænger ikke overbevisende sammen, actiondelen tynges af for megen mystifikation, thrillerdelen af for langsom fremdrift. Men atmosfæren er tæt og truende i den første del, og Morten Krag er et godt bekendtskab, som man gerne fornyer i en historie, hvor han får lov til at folde sig helt ud.

Harvig skal også krediteres for vittige iagttagelser fra øjeblikkets Danmark. F. eks. et lærermøde på gymnasiet, der hurtigt domineres af folk, som véd, at man skal høres, ses, bemærkes. De praktiserer uendelige mængder af word dropping, der er politisk korrekt. – Terrængående sprogsalat.