![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Steen Harvig: Besat. Siesta 2009. 291 sider, 248 kr. |
||||||
|
Det begynder med en tragisk bilulykke. Advokat Niels Meyns to niårige tvillingedøtre omkommer, og bilens fører – hans kæreste Karin – bliver alvorligt kvæstet. Hun ligger nu på et plejehjem i en tilstand, hvor hun kun delvis kan kommunikere med omverdenen. De tre var på vej hjem fra ferie i Sverige, og de var ikke de eneste danske i området. To mænd og en kvinde, der deltog i en fest på en anden ødegård, tossede lidt fordrukne rundt i skoven. Var de på en eller anden vis impliceret i ulykken – eller skyld i manglende hjælp til ofrene, da den var sket? Et sådant ansvar mere end antydes i anonyme breve, der kommer til de tre. Det rammer en nervøs nerve hos gymnasielærer Anne Holmen, der i al fald var henne at kigge ind i den forulykkede bil. Hun troede dengang bestemt, at bilens fører var omkommet, og hun så ikke de dræbte børn på bagsædet, så hun gjorde ikke mere. Lidt tilfældigt betror hun sig til indretningsarkitekten Mette, der arbejder med nogle moderniseringer på hendes gymnasium. Mette er kæreste med politiassistent Morten Krag, hovedpersonen i Steen Harvigs seneste krimier. Nervøsiteten stiger, da de to mænd fra festen på ødegården begge omkommer. Det kan være en ulykke og et selvmord, og det er den forklaring, som politiet i første omgang slår sig til tåls med. Anne tror, det var drab. Morten begynder at grave i de to sager og bliver mere og mere tilbøjelig til at mene det samme som Anne. Men hvem og hvorfor? Og var der muligvis yderligere en person til stede, dengang ulykken skete? Gode spørgsmål, hvis besvarelse kræver en del af Morten. Harvig har konstrueret et klaustrofobisk plot, hvor flere onde forløb er snoet ind i hinanden. Det er et langt stykke ad vejen spændende læsning, personerne er overbevisende og interessante, og Morten Krag er et bedre og bedre bekendtskab. En hæderlig og intelligent politimand, men ikke en mirakeldetektiv, der straks gennemskuer alt. Det er stridt arbejde at nå sandheden, men Morten er en stædig mand, når han først går i gang. Lødig og læseværdig politithriller. Anbefales.
|
||||||