Steen Harvig: Blind vej. Siesta 2006. 222 sider, 248 kr.

Den ca. 60-årige læge Kristian Have sidder godt i det. Lukrativ praksis, fornem villa i Rungsted, tre børn fra første ægteskab, og de arter sig alle vel og står – sådan da – på god fod med hans nuværende ægtefælle. Så begynder katastroferne. To af hans voksne børn myrdes med få dages mellemrum, og hvor effektivt kan politiet beskytte den yngste og sidste?

Politifolkene kan en del, især den unge politiassistent Morten Krag, der leder efterforskningen. Han var med på holdet i Harvigs forrige roman (”Den tyske forbindelse”), men fik ikke rigtig lov til at udfolde sig. Det får han denne gang, og han gør det godt, om end han naturligvis ikke kan forudse enhver vanvittig handling fra gerningsmandens side.

Det står politifolkene klart, at der er tale om hævn, men for hvad? Det varer længe, før de finder svaret, for Kristian Have har effektivt tilsløret de begivenheder i sin fortid, som det drejer sig om. Sent begynder mistanken at blive konkret, men den mistænkte synes desværre at være gået under jorden. Eller har han måske tværtom været på scenen fra begyndelsen?

Gedigen blanding af solid politiroman og barsk psykothriller. Fortalt godt med en stigende spændingskurve (de sidste mange sider læser man i sammenhæng uden at ville distraheres af andre gøremål). Man kan indvende, at Kristian Have nok er lidt for forstenet i sin tavshed – det drejer sig dog om mord på to af hans børn og dødelig fare for det tredie. Da facts omsider kommer på bordet, er det heller ikke helt troværdigt, at hans datter optræder så dømmesygt og selvretfærdigt. Men det er biting, det meste falder på plads i den psykologiske montre. Hvad de traditionelle krimieffekter angår administreres de på bedste vis. Harvig har endda overskud til tidligt at placere et af de fedeste ”spor”, som undertegnede i lang tid har overset. Jo, man er fortrinligt underholdt.

Anbefales.