Julie Hastrup: En torn i øjet. Bazar 2009. 343 sider, 250 kr.

Rebekka Holm fra Rigspolitiets Rejsehold sendes til Ringkøbing for at lede opklaringen af mordet på en ung kvinde, som blev stukket ned på vej hjem fra en glad aften i byen. Ringkøbing er Rebekkas fødeby, men hun rejste hjemmefra så snart hun kunne, og siden har hun kun haft sparsom kontakt med forældrene. Bagved ligge en ulykke i Rebekkas barndom – det afsløres langsomt gennem en række antydninger, når Rebekka smerteligt bliver mindet om tragedien, og det er rigtig sørgeligt, men sådan set ikke videre spændende.

Det er opklaringen af drabssagen til gengæld. Der er mange spor at tage fat på, mange muligheder. Det styrer Rebekka på det bedste i samarbejde med de lokale politifolk (om end mester selv længe søger at slippe af sted med en nærliggende, men temmelig oplagt forkert løsning). Man tror på personerne, og de fleste af dem er ganske interessante. Rebekka selv er en kløgtig kvinde med en solid specialuddannelse i moderne afhøringsteknikker. De færdigheder får hun brug for.     

Lillebyen tegnes godt, især spændingen mellem frikirkemiljøet og den gedigne indre mission, som længe var enerådende i det barske vesterhavssamfund. Naturligvis er det et lidt slidt træk successive at flå maskerne af de ”pæne” borgere for at afsløre mindre appetitlige ansigter bag de propre facader. Det er set en hel del gange før, men Julie Hastrup formår at variere skabelonen, så resultatet alligevel bliver en stribe velturnerede overraskelser. Sporene lægges drevent ud, og læseren er – ligesom Rebekka – længe tilbøjelig til at kigge den forkerte vej. Hun er ved at være sikker på sin konklusion, da hun til sidste ramler ud i en livsfarlig konfrontation med den virkelige morder. Det burde både hun og læseren måske have anet, for Julie Hastrup har ikke snydt. Det er dygtigt gjort.

Anken er til gengæld, at Rebekka helt på egen hånd (og i strid med alle politirutiner og retningslinjer) – ved nattetid roder sig ud i den prekære klemhærke. Det tror man ikke på, at en så intelligent efterforsker havde gjort. En dramatisk scene af den type er efterhånden blevet fast inventar i danske krimier med kvindelige efterforsker i hovedrollen. I sin bog om ”Den nordiske femikrimi” mener Frank Egholm Andersen, at klicheen kommer med for at pointere den ellers så kompetente detektivs feminine skrøbelighed. Det er måske forfatterens intention, men typisk fungerer det ikke – og i al fald er sætstykket ved at være slidt op.

Med det forbehold er Julie Hastrups roman et godt bud på en moderne dansk provinskrimi. Forlaget oplyser, at ”En torn i øjet” blot er begyndelsen på en serie med Rebekka som gennemgående hovedperson. Det lyder lovende.

En underholdende, læseværdig debut.