Morten Hesseldahl: Natten er lige begyndt. Modtryk 2009. 357 sider, 299 kr.

Romanen fletter fire historier sammen. Den gamle entreprenør Gustav Behrendt er ved at forløfte sig på et stort projekt i Colombia. En gruppe hæmningsløse unge idealister i København har sat sig for med alle midler at støtte den colombianske oprørsbevægelse FARC.  En af dem – Niels Blomgren – er ansat i Behrendts koncern. Han skal til Columbia for at præsentere projektet, men hans personlige ærinde er at lade sig kidnappe af FARC, så en større løsesum kan presser ud af koncernen. Romanens tredje historie handler om det, som Niels møder derovre - ikke hengivne idealister, men desillusionerede voldsmænd, der sådan set ikke længere tror på noget som helst, men tværtom er godt på vej til at sno sig ind i det korrumperede samfund, som oprindelig var fjenden (bare Castro om igen - i starten kæmpede han også for friheden, men da det kom til stykket, slog han sig til tåls med magten). Den fjerde og sidste beretning handler om en psykopat af en forretningsmand, der har en andel i Columbia-projektet. Han sætter imidlertid ikke kun sine penge på Behrendts projekt. Han har også et samarbejde med de colombianske magthavere, som gerne vil have narkofortjenesterne vasket hvide, og han har oven i købet gedulgte kontakter til FARC.

Behrendt er en usædvanlig person. En iværksætter, der har drevet det vidt uden at sætte sin integritet over styr. Han viger ikke tilbage for en mere end blot manipulerende fremstilling, når nervøse investorer skal beroliges, men han er patriarken, der står bag sine folk, og som ikke vil droppe den kidnappede Niels, selv om efterretningstjenesten (og den colombianske regering, der skal købe projektet) på det bestemteste forbyder enhver kontakt til FARC. Hans eneste støtte er den just afgåede udenrigsminister Ravn (der også optrådte som ræsonnør i Hesseldahls forrige spændingsroman ”Drager over Kabul”). Ravn er en mand, som kan mere end blot sit Fadervor. – En slags klon af Per Stig Møller.

Det er ikke helt lykkedes at få alle de komponenter til at falde i hak. Romanen bliver en sær kvadrille, som danses af Behrendt, FARC, den psykopatiske forretningsmand og aktivistgruppen i København. De fleste anmeldere fandt den spændende, og det er den sandelig også. For denne læser blev det hele imidlertid efterhånden for symmetrisk og mekanisk. Bevares, der er rigeligt med dramatik og chok – fire mennesker sætter livet til undervejs – men man tror ikke rigtig på romanens personer, måske med undtagelse af Behrendts israelskfødte hustru, som nu, da deres børn er voksne, vil tilbage og slås for sit fædreland, og den unge musiker og plattenslager Tony, der befinder sig yderst i aktivistgruppen, men som kan tænke selv, og som til sidst udvikler en række talenter, der får en del ting sat på plads. Han kan på tværs af gruppens indøvede floskler se hædersmanden i ”kapitalisten” Behrendt – han mindede ham om den far, han aldrig havde haft. Kompetent, omsorgsfuld og pålidelig.

En bog om højaktuelle emner og om desillusionen, når virkeligheden ikke lever op til forventningerne, hverken de ideale forestillinger eller den naive tillid til markedets evne til at styre tingene.

Mange gode provokationer. Værd at læse som et stærkt tidsbillede, lidt skuffende som roman.