Maria Hirse: Samleren. Lindhardt & Ringhof 2008. 176 sider, 200 kr.

Liget af en 13-årig pige bliver fundet i Tårbæk Havn – skamferet, misbrugt og kvalt. Politiet efterforsker sagen, længe underligt adspredt (læseren får at vide, at de to kriminalassistenter vakler under arbejdsbyrden, men hører kun om et par frugtesløse afhøringer, og de må ærlig talt være til at overkomme). Til slut når strømerne et gennembrud og en opklaring, der i sin absolutte utroværdighed er aldeles uinteressant.

Spredt indflettes snapshots med gengivelse af nogle mistænkelige karakterers tanker og handlinger – den stadig mere nervenedbrudte stedfar, en afsporet ung mand, der udnyttes seksuelt af sin kvalmende mor, og en grosserer i børneporno og snuff-videoer, ivrigt optaget af at voldtage smådrenge. Trådene samles godt nok til sidst, men indtil da er det mere forvirrende end inciterende. Værre er et groft brud på forfatterens kontrakt med læseren. Den alvidende fortæller gengiver en persons nervøse tanker om, hvad der dog kan være sket – og det viser sig sidenhen, at det var den person uhyggelig godt klar over. Her er der ikke tale om vildspor, men om en forfatter, der bedrager sin læser.

Der er ikke noget godt at sige om denne frastødende og kedsommelige roman.