Gretelise Holm: Paranoia. Aschehoug 2002. 286 s. 229 kr

Plottet er ofte anstødsstenen for en dansk krimiforfatter. Det kniber med at få tingene til at hænge sammen, intrige og romanhandling går ikke i takt, og det er tit forfatteren selv, der til sidst må forklare hvad der er sket. Hverken læseren eller detektiven har fået de ledetråde, der er betingelsen for en opklaring. Der er på den baggrund dobbelt anledning til at lægge mærke til Gretelise Holms bog. Konstruktionen i hendes roman er formidabel, og den holder til at blive angrebet fra hele tre synsvinkler. En brav politimand, en kløgtig advokat og en erfaren journalist skal med hver sine værktøjer trænge igennem labyrinten, og de får alle rigeligt med muligheder for at gå fejl, men de finder også de gode spor, der til sidst leder frem til sandheden. En rigtig flot historie.

Det er en blodig affære. Den skyldige – der mange år før har myrdet to gange – dræber i løbet af romanen yderligere syv mennesker, og det var han/hun sluppet godt fra, hvis ikke en midaldrende journalist havde engageret sig i noget, der kun tilsyneladende var en banal og forfærdende familietragedie. Journalisten er sårbar, fordi hun i bagagen bærer en tidligere indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Det kan udnyttes, og det bliver det. Mordgåden har imidlertid udløbere, bl. a til en straffesag, hvor forsvaret varetages af en ung kvindelig advokat, der effektivt træder til, da journalisten må stoppe. Endelig er provinsbyens kriminalinspektør en hæderlig mand, der ikke begrænser sig til at følge de spor, som støtter hans umiddelbare mistanke. Romanen er velgørende fri af de provinsklicheer, man kender lidt for godt.

Spændende læsning, garneret med gode ræsonnementer om livsstil og tankesæt i Danmark netop nu. Det er så et åbent spørgsmål, om betegnelsen ”femi-krimi” er træffende. Den blev flittigt brugt, da bogen kom ud, og det er da også en kvindes bog med to kvinder (journalisten og advokaten) i hovedrollerne. Men der er ingen aggressivitet, mændene i historien er ikke bøvede chauvinister. Den mobning, der forekommer, udøves af både mænd og kvinder, og den rammer ikke kun kvinderne.

Godt stof, godt skrevet. Underholdende og intelligent. Noget af det bedste i adskillige års danske krimiproduktion.

Anbefales.

(Tilføjelse 2004:

Romanen var dansk kandidat til den skandinaviske pris Glasnøglen i 2003, men vandt ikke)