Gretelise Holm: Robinson-mordene. Aschehoug 2003. 295 sider, 229 kr.

Gretelise Holm vandt fortjent anerkendelse med ”Paranoia”, den første historie med den midaldrende journalist Karin Sommer som drivende kraft i opklaringen af bestialske mord i og omkring en sjællandsk provinsby. Nu foreligger andet bind, hvor Karin har taget en slags orlov med løn for at skrive en bog om hekseforfølgelser gennem tiderne. Hun installerer sig i en tantes hus på en lille ø. Sin skyldighed over for avisen skal hun forrette med et par features om det isolerede samfund bare tyve minutters sejlads fra Sjælland.

Karin møder øens indbyggere. Hun ser deres indædte kamp for at bevare og konsolidere fællesskabet trods afskæringen fra fastlandet, og hun registrerer det effektive hierarki, hvor alle skal kende og respektere den anviste plads i hakkeordenen. Samtidig lytter hun interesseret til den sladder, der går om et par pludselige dødsfald på øens plejehjem (nu i pagt med tidsånden omdøbt til ”seniorservicecenteret”). Den demente Johanne har set noget, men hun blander det sammen med TV’s mondæne underholdningsprogram, hvor medlemmerne af en gruppe på en ø én for én stemmes hjem af ørådet – deraf romanens titel.

Det bliver alvor, da Johanne findes dræbt på plejehjemmet. Denne gang er det ikke et uventet, men alderen taget i betragtning påregneligt dødsfald. Johanne har fået baghovedet knust med en rørtang. Karin er på pladsen som reporter, og hun begynder snart også at drive egen efterforskning i samarbejde med sin nyfundne boyfriend, øens knap 70-årige, men særdeles vitale læge.

Adskillige øboer kunne have et motiv. De unge satanister, der har etableret sig i et forladt husmandssted. Den neurotiske præst, hvis mor som purung blev forført på øen og så sendt væk – hvem var faderen, der svigtede? Den ynkelige social- og sundhedshjælper Britta, der er aktiveret i et job på plejehjemmet, og måske har sit at hævne. Den gamle sognekonges barnebarn, der netop har haft held til at sælge sit insolvente IT-firma for en pæn sum penge. Den måske lidt for effektive leder af centeret. Den ondskabsfulde førstelærers søn, der med en arv i sigte måske har villet afkorte faderens dødsleje. Etc. Alt det giver Gretelise Holm lejlighed til at tegne præcise tværsnit af betændte relationer i dagens Danmark.

På øen mener ”man”, at den ledende satanist må være skyldig. Da han imidlertid har en slags alibi, retter sladderen sig i stedet mod sølle Britta, der sigtes og varetægtsfængsles, men må løslades igen. Det bliver Karin, der gennemskuer det skete. Det kan hun med sin viden om hekseprocessers anatomi og med sine studier i arkivet på øens skole, der er en slags museum om øsamfundets historie og dets indbyggere. Og hun kan hente oplysninger frem med sin professionelle træning som interviewer. Karin har et åbent sind og en hel del tossetække.

Karins indsigt er klar. Hvis vi kollektivt véd, at de er onde, så kan vi slække på kravene til bevis. Og hvis der slet ikke findes bevis, så er det en skærpende omstændighed, som peger på deres skyld. De har blot været så snedige, udspekulerede og onde, at man hverken kan stampe beviser eller vidnesbyrd op af jorden. Sådan gjaldt det fortidens hekseprocesser, og sådan gælder det stadigvæk, når ”folkedybet” udser sig en syndebuk. Måske gælder det endda også, når man skærer i traditionelle retsplejegarantier i sager mod terrorister og rockere – eller tager fat på styret i en slyngelstat.

Det helt forpestede er så, at den misliebige ”kollektive viden” kan vise sig at være sand nok. Også det har Gretelise Holm blik for.

En underholdende bog med stof til eftertanke. Anbefales.