Gretelise Holm: Under fuld bedøvelse. Aschehoug 2005. 271 sider, 229 kr.

Et brag af en roman. Det er den første bog i lang tid, der holdt undertegnede så fast, at den blev læst i ét stræk på én dag. Ikke fordi den er neglebidende spændende i traditionel forstand – det er den ikke. Den er snarere fængslende, totalt engageret og engagerende. Måske er det i virkeligheden det mest pålidelige kvalitetskriterium, hvor hurtigt man læser en bog. Om læseren hele tiden lader sig distrahere af andre gøremål og opgaver, eller om alle hverdaglige trivialiteter lægges til side for at komme videre i teksten. Her skete det sidste.

En traditionel krimi fortæller om en forbrydelse, og derpå om afdækningen af og arbejdet med en række spor, der til sidst fører til opklaringen. Problemet er: Hvem gjorde det, og sådan har spørgsmålet også lydt i Gretelise Holms to første krimier med den erfarne journalist Karin Sommer i hovedrollen. Denne gang er det omvendt. Læseren præsenteres tidligt for Irak-veteranen Michael, en følelseskold perfektionist, der med løftet om en stor dusør (4 mio. euro) påtager sig at slå Karin ihjel – bagmanden forklarer kun, at det drejer sig om kampen mod terrorisme, men det er sådan set ligegyldigt for Michael. Det er pengene, der tæller. Spørgsmålet hvem er således på forhånd besvaret – plottets problem er, hvorfor nogen er rede til at investere så meget i at dræbe hende. Da første forsøg mislykkes fatalt, og da politiet får kendskab til, at det drejer sig om et lejemord, må Karin ransage sit snart tresårige liv. Hvad har hun gjort, som kan vække et sådant had eller en sådan frygt? Samme spørgsmål stiller kriminalinspektør Halfdan Thor sig selv og sine kolleger i efterretningstjenesten. De skal meget langt ind i Karins historie, før det begynder at dæmre.

Læseren véd også fra begyndelsen, at den røde tråd på en eller anden måde er fæstnet til to kvinders desperate flugt i januar 1945 fra Østpreussen, foran de fremrykkende russiske tropper. En rædselsberetning om frygtelige lidelser, der rammer en mor og hendes højgravide svigerdatter. Flugten ender i den sønderjyske marsk, i det hus, hvor Karins mor boede og hvor Karin blev født i februar 1945. Igen er det helt frem mod slutningen gådefuldt, hvad forbindelsen består i.

Dybest set drejer det sig om våben. Om kyniske politikeres behov for nye, uhyrlige muligheder for at forsvare magt- og kapitalinteresser. Mænd ønsker altid krig … Det er fuldstændig biologisk bestemt, Darwin for begyndere. Kun de mænd, der vandt over rivalerne, formerede sig. Og hvis man giver hunrotter testosteron, begynder de at slås. Så enkelt er det … vi er ikke andet end midlertidige værter for de gener, som kæmper for at komme videre ud i fremtiden. Så kynisk formuleres det af en af romanens personer – naturligvis under Karins protest. Hun tror som gammel kulturradikaler stadig på, at det er menneskets natur ikke blot at affinde sig med naturen.

Muligvis er Gretelise Holms vision mindre realistisk – det kan man i det mindste håbe. Til gengæld får hun sin pointe banket på plads, da Thors gymnasiastsøn deltager i en happening for at afbryde et højrepopulistisk møde, der skal støtte den danske krigsindsats i Irak. Sønnen og hans kammerater vil protestere – og det kommer de ilde fra. Karin støtter naturligvis drengen, og overraskende nok bakker også Thor ham op.

Uforligelige ingredienser? Det lyder måske sådan, men de kombineres så overbevisende, at fortid og nutid hænger fuldstændig sammen. Og det bliver uundgåeligt lidt rablende i en anmeldelse, fordi plottet er sådan, at selv om man fortæller meget lidt af det, har man fortalt for meget og dermed ødelagt noget af den fascination, der skal være tilbuddet til den nye læser.

Gretelise Holm slår hårdt denne gang. Det kan fornøjeligt iagttages, når man læser de mange – overvejende positive – anmeldelser på udgivelsesdagen. Pilen går fra positiv til forbeholden, jo mere til højre på skalaen, den pågældende anmelder (avis) befinder sig. Det er få romaner beskåret at vække en sådan reaktion.

For egen del må jeg mindes en stor dansk lyrikers hyldestdigt til en vanskelig fætter, ”som ved at holde dilemmaer farbare, moseugler i hævd og fedtefadet klar er med til at holde os i live”. De smukke ord kunne også være møntet på Gretelise Holms roman.

Anbefales.

Romanen blev dansk kandidat til den skandinaviske krimipris "Glasnøglen" for bedste skandinaviske krimi i 2005.