Palle Holst: Kvinde uden navn. Mellemgaard 2004. 192 sider, 179 kr.

To afhuggede hoveder i en bærepose, henkastet ved en befærdet sti nær Rigshospitalet i København. Vicekriminalkommissær Kasper Kregme og hans folk er på det rene med, at det har været meningen, at hovederne skulle findes, men mere kan de ikke gennemskue. Obduktionen giver ikke spor – og ingen synes at savne de dræbte eller blot at have kendskab til dem. Romanens handling er politiets intense arbejde med sagen. Det er længe udsigtsløst, men hjælpes på vej af et varmt tip fra svenske kolleger, der arbejder med et voksende problem: Mafiaens import af billige prostituerede fra fattige områder i Østeuropa. Da også kroppene findes, går der skred i sagen. Kregme & Co véd til sidst, hvorfor de to blev likvideret, hvor det skete og hvem der henholdsvis beordrede og udførte drabene. Alligevel rummer sagen drøje skuffelser – ikke mindst den anfægtende erkendelse af, at de aldrig får sat navn på den dræbte kvinde.

Det er en lidt langsom, lavmælt og oprigtig politiroman. Skildringen af politiarbejdet er overbevisende, persontegningen derimod for unuanceret. Det er et plus, at læseren spares for genrens klicheer om politifolkenes privatliv. Det siges en passant, at politiarbejdet og de familiære forpligtelser ikke kan kombineres, men læseren slipper med et par blinkkorte episoder, hvor Kregmes hustru er på scenen.

Gedigen debut.