Palle Holst: På dybt vand. Kriminalhistorier. Mellemgaard 2006. 141 sider, 182 kr.

Palle Holst debuterede 2004 med en fortrinlig politiroman, Kvinde uden navn. Han følger nu op med tolv noveller. Tre er krimier (d. v. s. historier om opklaring af forbrydelser). Fem er snarest thrillers, hvor kameraet følger en person, der vil begå en kriminel handling, måske med held, måske med fiasko. Resten er et par skælme-anekdoter og til slut en Sherlock Holmes-pastiche.

Holst drejer sine skrøner godt, og de fleste rummer til sidst den knaldperle, som forventes i den valgte genre. Megen person- og miljøskildring er der ikke plads til, og den store spænding indfinder sig ikke. Et par gange leveres til gengæld et barsk gys, skarpest i Landsbysladder, hvor den gode vilje på det uhyggeligste kommer til kort.

Mord efter noder præsenterer en pensioneret vicekriminalkommissær, der stadig kan slå ned på den detalje, som afslører, at et tilsyneladende selvmord er et grimt mord, og Friheden pris binder effektivt an til disse års mere nuancerede syn på besættelsestidens helte. Den alderstegne frihedskæmper får på plejehjemmet chancen for den hævn, som han i mere end et halvt århundrede har ønsket sig – men nemesis besøger også på hjemmet.

I Holmes-historien er mesterdetektiven på visit i København, formentlig i 1918. Han og Watson bistår den flinke danske politiinspektør, da mesterforbryderen Peter Kopp – et venligt lån fra salig Otto Rungs noveller – på ny har forsøgt sig. Sagen er ærlig talt under det klassiske pars værdighed, og læseren spørger forbløffet sig selv, om to britiske statsborgere uantastet kunne rejse via Berlin, medens første verdenskrig endnu rasede.

Man kan meget vel hygge sig med Holsts noveller. De er lidt over (og i de først nævnte tre historier en hel del over) niveauet for ugebladenes krimibagateller. Mere er der imidlertid ikke.