Jógvan Isaksen: Korsmesse. Oversat af forfatteren selv efter ”Krossmessa” (2005). Torgard 2009. 272 sider, 299 kr.  

Grindedrab er en indarbejdet tradition i den færøske kultur – lige dele spontan folkefest og velkomment supplement i dybfryseren, når man høster af naturens ressourcer. For omverdenen er det imidlertid en primitiv, frastødende affære, som kalder på protester og sågar trusler om boykot af færøske varer.

Isaksens tredje færøske krimi begynder med et grindedrab – og med to skotske miljøaktivister, der også har fået halsen skåret over midt i den blodige slagtning. De kom fra ”Guardians of the Sea”, og en medarbejder derfra engagerer freelance-journalisten Hannis Martinsson til at efterforske sagen. Organisationen har en måske ikke helt ugrundet mistanke om, at ikke alle vil bidrage lige forbeholdsløst til opklaring af drabene.

Det viser sig, at der er mere på spil end først antaget, måske endda skumle planer, der kan true Færøernes fremtid. Hvad var egentlig de dræbtes ærinde deroppe? Hvad er det for en uhyggelig epidemi, der har ramt de laks, som opdrættes en række steder? Og vel er det denne gang gået ud over to, der ville vogte miljøet, men er der omvendt naturelskere, som er rede til at begå drab for at beskytte truede arter – eller dyr, der har samme ret til et være her som de mennesker, der blot vidløst formerer sig og forbruger flere og flere af skaberens gode gaver? – Måske endda større ret!

Hannis er oppe mod en del. Yderligere seks mennesker må lade livet, før sandheden er afdækket, og Hannis udsættes for flere attentater – de stejle fuglefjelde er naturligvis ideelle kulisser til autentiske cliff-hanger scener. Isaksen formår at bruge det eksotiske miljø og at gøre problemerne interessante (selv om man måske ikke havde behøvet slet så udførlig besked om grindehvaler i nutid og fortid). Spændingen er i lange passager god, plottet fantasifuldt og godt udtænkt, og opklaringen rimeligt overraskende.

Absolut værd at læse.

P.S.: Titlen forstår jeg ikke. ”Korsmessen” er den katolske fest for St. Helena, Kejser Konstantin den Stores gesjæftige mor, der på en rejse til det hellige land fandt Kristi kors (og andre obskure relikvier). Korsmessen fejres imidlertid i maj, romanen foregår i april. Og handlingen har ingen forbindelse til legenden om Helena.