Kurt Israelsen: Konsolidering. Forum 2006. 267 sider, 249 kr.

Som almindelig avislæser har man med en blanding af undren og utryghed fulgt de sære ting, der igennem de senere år er sket i finansverdenen. Fusioner, divisionering, fjendtlige overtagelser, overraskende etablering af imperier, der spænder over mange aktiviteter (bankforretninger, realkredit, forsikring etc). Det er en lukket sektor, som er uigennemskuelig for udenforstående, der blot vantro må se millionformuer forsvinde eller spire op af ingenting, ingen skabende eller produktiv indsats, blot papirer, der rokeres frem og tilbage. Og ind imellem – ved uheld – ildelugtende udslip af information om forhold, der af den svenske forfatter Stieg Larsson træffende er sammenfattet til ”svindelnumre af et sådant omfang, at der ikke længere er tale om kriminalitet, men om forretninger”. Et stækket bagmandspoliti forsøger sig, men beviserne er få, forløbene nærmest umulige at afdække og retsreglerne tvetydige. Erhvervsjournalisterne er lige så ilde stedt (og dertil antagelig begrænset af, at de borgerlige aviser – og det er jo med et par undtagelser kun dem, der er tilbage – nødig vil genere det frie markeds pinger eller driftige iværksættere og givtige annoncører). Bliver situationen farlig, kan de mistænkte hytte sig bag en falanks af intelligente og højtlønnede advokater, der nok véd at klare tingene eller i de vanskeligste sager at trække de nødvendige undersøgelser ud, så det hele forælder eller dør ud af sig selv.

Denne sære finansverden har ejendommeligt nok været et stort set uudforsket territorium i dansk kriminallitteratur. Der har været tilløb (f. eks. hos Mark Ørsten og Rikke Bresson), men ikke romaner, der både gik tæt på og samtidig virkede overbevisende. Den tidligere bankchef Kurt Israelsen leverer med sin debutkrimi netop det. Udgangspunktet er en præcis iagttagelse: Selv om alle siger det modsatte i højtidelige stunder, så er de fleste erhvervsfolk ikke bundlinjefikserede, men toplinjefikserede. Det gælder vækst og magt for aktørerne (de tre P’er, penge prestige og power), ikke indtjening til aktionærer eller sikkerhed for kunder og medarbejdere. Metoden er manipulation med regnskaber, budgetter og børsmeddelelser, der skræddersys til nyttig (mis)information. Mere skal der sjældent til. I erhvervslivet slår man ikke sine konkurrenter ihjel. Man lækker måske en grim historie om dem, men drab er for usikkert.

Da fusionen mellem Regionalbanken og Industribanken er på vej til at blive en realitet, går det dog galt. Den succesrige Jack Linder, der er juniordirektør og ”kronprins” i Regionalbanken, har skiftevis været for og imod planerne – og umiddelbart før det afgørende møde ligger han myrdet på parkeringspladsen ved hovedsædet. Hvem og hvorfor? Politiet finder ingen spor, og en forklaring (om end ikke en opklaring) kommer først frem halvandet år (og et par stadig mere beskidte fusioner) senere. I mellemtiden er det også blevet til to-tre karaktermord på topfolk i de implicerede pengeinstitutter, så det går heftigt til. De skjulte netværk fungerer, men de er svære at få øje på – entreprenører i hans størrelse henter ikke deres forretninger på golfbanen, der er for meget frisk luft.

Historien fortælles af finanskonsulenten Peter Hansen, der er rådgiver i og tæt på transaktionerne. Heller ikke han er bleg for en dosis vildledende information, men hans afsmag for det han ser og aner er stigende. Indtil han har gennemskuet den egentlige bagmand. Det kan der ikke retsligt gøres noget ved. Men som sagt: Peter Hansen kan også det med at manipulere …

Gælder det spænding, sætter romanen med sit lange tidsforløb nok lidt til. Den valgte form – det er fortalt i præsens – fungerer af samme årsag lidt forvirrende. Persontegningen rummer ikke mange nuancer. De svagheder mere end opvejes imidlertid af det gennemtænkte og skræmmende plot, som langsomt foldes ud, og af emnets basale væsentlighed. Flere anmeldere følte sig generet af for mange og for indviklede tekniske beskrivelser. Det er ikke en rimelig indvending – netop i de forhold ligger jo bygstenene til de intriger, der skal lede til det ønskede resultat. Den tid, som vi lever i, kan tilsyneladende ikke få nok af sære konspirationsteorier om mysterier gemt i Michelangelos fresker og da Vincis billeder eller udspekulerede politiske komplotter på internationalt niveau. Så burde man også være villig til at påtage sig en smule ekstra arbejde, når tilbuddet er en skildring af parallelle forhold i en betydeligt mere kontant del af virkeligheden. Blandt andet fordi det jo er os gemene forbrugere og skatteydere, som kommer til at betale, når de mere kloge har trukket sig tilbage til et sydeuropæisk eller oversøisk skattely, hvor det gyldne håndtryk kan holde varmen rigtig længe.

Kort konkluderet: En samtidsroman med en vægtfylde, der overstiger det normale, og en relevans, der er uafviselig.

Anbefales.