Martin Jensen. Kongens hunde. Klim 2010. 299 sider, 299 kr.

Charmen ved historisk krimi beror på, at ”detektiven” skal klare sig uden de værktøjer, som er selvfølgelige for nutiden kriminalinspektør. Sådan også i ”Kongens hunde”, der er henlagt til ”Danelagen” – det store område i øst-England, som i en periode i vikingetiden blev styret af den danske kong Knud (herhjemme ”den Store”). Det var naturligvis et vanskeligt rige at regere. Alle forhold var præget af rivaliseren mellem de forskellige grupper (angler, sakser, jyder, daner og danskere). De blev så vist ikke holdt sammen af ”dansk lov”, også her stredes forskellige systemer imod hinanden. De kives om jord, penge, trælle, kvinder – alt stormænd finder vigtigt i livet. Kong Knuds projekt er at forlige stammerne, at forvandle anarki til det, der på nudansk hedder ”sammenhængskraft”, og det er op ad bakke. Kongens situation bliver desto vanskeligere, da en fremstående sakser bliver myrdet midt i forberedelserne til det ting, som ellers skulle bygge bro mellem parterne. Hans frænder mistænker åbenlyst kong Knud selv for at stå bag drabet.

Winston, der er tegner og ”illuminator”, kommer til hoffet i Oxford for at udføre en opgave for Knuds dronning, der vil have farvelagt en bogillustration. Han er tilfældigt til stede, da liget af den dræbte stormand bliver fundet, og han gør umiddelbart en vigtig iagttagelse, som imponerer Knud. Kongen – der har den fødte leders evne til at udpege den rette mand til et vanskeligt job – pålægger Winston at lægge farverne på hylden og i stedet opklare drabet. Til sin hjælp har Winston kun krigeren Halfdan af Egetorp, der er af stormandsslægt, men har mistet både sin far og sin fædrene arv i et af de væbnede opgør under Knuds kamp for at vinde magten. Winston har på vejen til Oxford truffet Halfdan og har engageret ham til bistand og som bodyguard.

De to må så i gang, og opgaven viser sig hurtigt at være livsfarlig. Hos mange stormænd sidder sværdet løst i skeden, og de reagerer med fornærmelse, når to ubetydeligheder begynder at spørge dem ud. Danskerkongens hunde, som en stormand hånligt snerrer. Winstons metode er enkel. Han huskede enkelthederne og satte dem ind i en sammenhæng. Og den sammenhæng vokser, efterhånden som stadig flere detaljer kommer med. Hver især ubetydelige, men samlet danner de et billede, som Winston til sidst kan afkode.

Plottet er enkelt, men de mange spinkle spor er godt udtænkt, og det er en fornøjelse at følge Winstons arbejde med dem – hjulpet på vej af Halfdan, der som en anden dr. Watson (men betydeligt kvikkere end Doyles figur) hele tiden stiller gode spørgsmål, så læseren skridt for skridt kan nyde opklaringen.

Beskrivelsen af det turbulente miljø er fremragende, ikke mindst portrættet af kong Knud, der vokser til noget, man tør kalde statsmandsformat. Martin Jensens djærve (lejlighedsvis grovkornede) humor gør læsningen til en sand fornøjelse.

Anbefales.