Jens Henrik Jensen: Spøgelsesfangen. Politikens Forlag 2010. 479 sider, 300 kr.

Et fly havarerer ved den jyske vestkyst. Det sker efter et håndgemæng om bord. En mand slipper væk og formår trods en alvorlig hjernerystelse at skjule sig. Nina Portland fra politiet i Esbjerg – der uanset politireformens nye stillingsbetegnelser stædigt fastholder sin titel som ”kriminalassistent” – får til opgave at undersøge vraget, og hun fornemmer vagt, at der er noget, som ikke stemmer. Det har hun ret i, for overraskende arriverer både politiets efterretningstjeneste og snart efter også en agent fra CIA. Nina er hurtigt rodet ind i en mørkelagt sag, hvor hun mere og mere kommer i tvivl om, hvad der er ret, og hvad der er vrang.

Læseren véd tidligt (eller mener at vide), at den forsvundne passager er en af CIA’s ”spøgelsesfanger”, en mand, der er blevet arresteret eller kidnappet i dølgsmål, og som nu var på vej til hemmelig (og antagelig utilstedelig) afhøring i et eller andet østland, hvor menneskerettighederne ikke tages alt for alvorligt.

Romanen er et langt stykke ad vejen en klassisk historie om, hvordan en såret og jaget mand skjuler sig medens myndighederne eftersøger ham, og det er skrevet med passende spænding uden de store overraskelser. Kuppet i romanen er den langsomme afdækning af, hvem og hvad den flygtede er, og Ninas reaktion, da hun aner de sammenhænge. Det sker sent, for de opgaver, hun får i sagen, er længe mystiske ikke blot for hende selv, men også for hendes foresatte. Det danske politi er i begyndelsen rede til at bistå amerikanerne, men det kan de ikke gøre effektivt, så længe de kun kender lidet til, hvad der egentlig er gang i – og det vil de måske ikke gøre, når (hvis) det går op for dem.

Det lykkes endnu en gang Jens Henrik Jensen på en helt naturlig måde at involvere Nina i en historie om terror og politiske rævekager på højt niveau. Og at styre læserens sympati, så den veksler mellem den jagede, det manipulerede danske politi og de amerikanske myndigheder, der faktisk blot forsøger at leve op til de opgaver, der er deres. Historien twistes fermt adskillige gange.

Så kort refereret lyder det jo som det rene vrøvl – internationalt agentopgør, henlagt til Henne Strand, den er langt ude. Men så længe man læser (og faktisk også efter endt læsning) tror man på skrønen.

Solid underholdning (og efterhånden lidt mere), som holder læseren fast, og som viser sig at være de mange sider værd. Et fantasifuldt plot og gode personbeskrivelser. Skrevet med let hånd uden at foregive at være den store, udødelige prosa.

Anbefales.