Jens Jørgensen: Dagsorden mord. Hovedland 2010. 296 sider, 249 kr.

Chefen for kommunens skatteforvaltning bliver skudt, medens byrådet er samlet i etagen oven på til den traditionelle julefrokost. Kriminalinspektør Thomas Poulsen leder efterforskningen af drabet, og det er ingen nem sag. Det er oplagt, at gerningsmanden skal søges blandt de folkevalgte og den snævre kreds af overordnede embedsmænd, der deltog i løjerne. Men politikere og forvaltningschefer er mennesker med store egoer, og de finder sig ikke uden videre i at blive afhørt på lige fod med almindelige dødelige.

Der går en del i svang. Havde skattechefen fundet belastende ting, når han nærlæste byrådsmedlemmernes selvangivelser? Havde han anden viden, som måske endda blev udnyttet til pengeafpresning? Et eller andet må jo have finansieret hans udsøgte hjem, der repræsenterer et indkomstniveau, som ligger en del over lønnen til en kommunal leder. Og hvad med de luskede ting, som foregår omkring det påtænkte halbyggeri?

Der er adskillige muligheder at overveje - og endnu vanskeligere bliver det, da også et medlem af byrådet bliver dræbt. Måske havde hun set eller opsnappet noget, der kunne lede frem til morderen. Poulsen får god hjælp fra sin søster, der driver et par butikker i byen og i dem kan følge med i lokalsamfundets folkelige sladder og nu og da opfatte sådan et beskedent pip, der skal til, for at vi kan finde op og ned i denne sag.

Jens Jørgensen har selv været politiker, både medlem af folketinget og valgt til byrådet i Slagelse, hvor han i en periode sågar var borgmester. Han understreger i en fortekst, at han er inspireret af de erfaringer, det har givet ham, og at enhver lighed med eksisterende forhold og personer er resultatet heraf – for så at tilføje romanens fornøjeligste bemærkning: Ligheden er altså hverken tilsigtet eller tilfældig.

Han burde kunne fortælle interessant om magtspillet, men det gør han desværre ikke. Man tror ikke på, at det hele foregår så amatøragtigt, og man tror slet ikke på portrættet af den fidele og småkorrupte kommunaldirektør. Romanen bliver en langtrukken efterforskning uden de store overraskelser. Personerne er for éndimensionale til at engagere læseren, og spænding er der ikke meget af.