![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Kim Jørgensen: For fondens skyld. Facet 2008. 176 sider, 169,15 kr. |
||||||
|
Christian Dalum pyntede på sit blakkede image som noget i retning af værnemager, da han for mange år siden stiftede Dalum-fonden. Det er i dag en velkonsolideret pengetank, der uddeler legater, driver et par sygehuse og sidst men ikke mindst har finansieret et museum (der kan minde om den institution, som P. D. James skildrede i ”Mordsalen”). Nu er den stærke mand i fondens bestyrelse stifterens snart 90-årige søn Julius, og han har mistanke om, at der foregår et-eller-andet lusket. Han beder derfor fondens revisionsfirma om at sætte en erfaren medarbejder på gennemgangen af årsregnskabet, en mand, der også kan se sig lidt omkring, når han gennemgår papirerne på bestyrelsesgangen på museet. Opgaven falder på den 42-årige Axel Krogshøj, og romanen er hans beretning om, hvad der så skete. Det bliver hurtigt en farlig affære, hele to drab støder til, da Axel med en ikke ganske troværdig entusiasme kaster sig ud i opgaven, som var han en nusset privatdetektiv i en knaldroman fra for længe siden. Han bryder alle regler og et par af straffelovens paragraffer, så både politiet og morderen er på jagt efter ham, og det er ikke overbevisende, at han til sidst klarer skærene. Plottet er måske godt nok, men det lykkes ikke at fortælle historien, så tingene hænger sammen. Læseren er flere gange i vildrede. Der er ikke ret meget traditionel efterforskning, men en del action og adskillige vilde gætterier. Bedst er de overvejelser, som Axel undervejs gør sig om forskellen mellem revisorjobbet og detektivrollen. Det er rigtigt, at revisorer kan finde ting, andre ikke ser, men vi arbejder struktureret, vi har en tjekliste, nøje afgrænsede ting, der skal undersøges, og ud fra det finder vi uundgåeligt eventuelle uregelmæssigheder og mangler. Som opdager må Axel arbejde efter intuition. Både revisoren og detektiven kontrollerer mennesker, men de kontrollerede véd, at revisionen kommer til at gennemgå regnskaberne, hvor detektivens arbejde omvendt udføres i det skjulte, indtil afsløringens time kommer.
|
||||||