Lars Holmgaard Jørgensen: Han danse som en adelsmand. Forlaget Bindslev 2005. 218 sider, 198 kr.

Lars Holmgaard Jørgensen, der allerede har et par romaner og lidt ungdomslitteratur på CV’et, debuterer i spændingsgenren med en original historisk thriller. Tiden er 1763, hvor hovedpersonen, den kløgtige bondekarl Niels Krejme, gør god nytte som landbrugsmedhjælper – og som påskønnet, virilt alternativ, når pigerne, konerne eller sågar nådigfruen ikke har nok i gemalen eller den trolovede. Det trækkes lidt langt ud, men så får Niels et tilbud, han ikke kan sige nej til. Baronen har udpeget ham som den mand, der fra sognet skal afgives til årelang slavetjeneste i landmilitsen. I stavnsbåndets tidsalder er det ikke muligt at nægte. Men Niels kan slippe, hvis han påtager sig en ikke ufarlig rolle i en intrige, der i sidste række er rettet mod kong Frederik den femte, som måske er ved at vise sig lidt for positiv over for tidens nye tanker om landboreformer og bondefrigørelse.

Niels skal under selve taflet affyre en pistol mod baronen. Den er ladt med løst krudt, men det véd kongen ikke. Han skal tro, at de utidige liberale kræfter er farligere end hidtil antaget. Lidt naivt hopper Niels på den, han overskuer ikke, at en hofintrige rummer flere muligheder. Så falder skuddet – og så er den gal.

Kongen intervenerer imidlertid, da rasende soldater vil afrette Niels på stedet. Han vil selv efterforske sagen. Det kan han, for det er lykkeligvis en af de perioder, hvor medicus’en er ved at afgifte monarken efter lang tids massivt alkoholmisbrug. Historiebøgerne fortæller, at Frederik var en velbegavet, velmenende mand, der dog savnede enhver form for stadighed. Han talte dansk, han genåbnede teatrene og han foregik alle med et slet eksempel hvad angår usædelige udskejelser, så han var populær i den brede befolkning. (Palle Lauring kaldte femte Frederik for ”enevældens næstsvageste menneske”, og han var tydeligt utilfreds med, at der netop for ham blev rejst det prægtigste monument, der er sat over en dansk regent). I romanen er kongens sigte ikke at straffe eller statuere eksempler. Han vil som dreven politiker samle viden, der kan komme til nytte i spillet mod højadelens reaktionære repræsentanter. Der udvikler sig et på det synftigste mandehørmende kammeratskab mellem monarken og den unge bondeknold, men det er i første omgang kun kongen, der forstår den dybest liggende sammenhæng. Alligevel ender det lykkeligt for Niels – eller så lykkeligt, som det kan blive, da han til sidst i sikkert og godt eksil i Pennsylvania modtager et brev og en gave …

Ikke for sarte sjæle. Men rimeligt god krimi og pokkers underholdende fra det øjeblik, da Frederik gør sin entré. Lars Holmgaard Jørgensen er tæt på at overbevise én om, at rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads fuldt ud er fortjent.