Peer Holm Jørgensen: Må Gud bevare Amerika. Isotia 2006. 300 sider, 298 kr.

Genregrænser er til for at blive overskredet. Det sker med denne bog, der på forsiden kaldes ”roman”, som i bibliotekernes lektørudtalelse bl.a. er henført til ”spændende bøger”, og som i sit indhold adskillige gange tangerer en politisk-historisk afhandling, hvilket understreges med de mange oplysende fodnoter. Det lyder måske lidt tosset, men resultatet er blevet underholdende, flere gange også tankevækkende.

Vi er i et nutidigt USA – efter nine-eleven og efter Irak-krigen. Præsident Woodrock (antyder navnet en hybrid?) har gjort krigen imod terror til sit hovedmål, og han har allerede iværksat yderligere angreb i adskillige fremmede stater, stærkt tilskyndet af sin forsvarsminister, der helst ser den ganske verden undertvunget – et amerikansk imperium, som skal overstråle det, englænderne havde for et århundrede siden. Og så repræsenterer forsvarsministeren også våbenindustrien, den militær-industrielle hydra, der i adskillige årtier har været den største sponsor for præsidentvalgkampagner og som dermed har købt sig stedse større indflydelse.

Præsidentens modstykke er Ester Carpenter, en godt fyrreårig kvinde, hvis mor var sort, faderen hvid. Hun er uden særlig uddannelse, uden politiske forbindelser eller egen organisation. Til gengæld er hun engageret i borgerretsspørgsmålet, dog ikke for at gennemtvinge love om positiv særbehandling m.v., men for at få et nyt program, en ny amerikansk skabelsesberetning. Og hun er slagfærdig. Den amerikanske selvforståelse siger, at demokratiet og dermed idealet om det menneskevenlige samfund blev skabt i 1780’erne af Jefferson & Co, og det er også, hvad præsident Woodrock slår på. Men hun giver igen: Så vidt jeg ved, havde indianerne en ganske tålelig tilværelse her, inden Deres forfædre ankom.

Ester bliver uafhængig kandidat ved det kommende præsidentvalg, først båret frem af en forræderisk organisation, der forfølger et ganske andet formål, siden – da de skurke er gennemskuet – på egne ben. Spændingen går på, om hun mod alle odds kan vinde. Og det bliver en ganske interessant læsning. Med en desillusioneret pointe, som det næsten ikke er til at bære.

Svagheden er – når historien efterfølgende tænkes igennem – at Ester ikke rigtig har noget praktisk program. Hendes kritik er præcis og rammende, hendes visioner er smukke – men hvor er værktøjerne og metoderne? Her lades læseren i stikken. Man får nøjes med god satire, interessant analyse og redelig underholdning. Det er for så vidt godt nok, men det er mindre end det, som Holm Jørgensens ambitioner lagde op til. – Og betegnelsen ”spændende” er lidt af en tilsnigelse.