Birgitte Jørkov: Vesten for Øret. Hovedland 2006. 266 sider, 248 kr.

Scenen er sat i 1473. En brydningstid, hvor middelalderen var ved at klinge ud, og hvor nye tanker, nye ambitioner trængte sig på. Kong Christian den Første forberedte et dristigt udenrigspolitisk udspil i form af en stor europæisk rejse, der skulle knytte tættere bånd både til pavestolen og til den tyske kejser. Danmark var på vej ud i den store verden, og måske gav det videre udsyn også inspiration til at engagere riget i forsøgene på at kortlægge den betydelige del af kloden, som man i Europa ikke kendte meget til. En enkelt kilde (der ikke har vundet tiltro hos de professionelle historikere) vil vide, at kongen udsendte en ekspedition, der skulle udforske nordvest-Atlanten og om muligt finde en passage, der kunne muliggøre direkte sejlads til Indien. De arabiske købmænd havde fortsat monopol på importen derfra af krydderier og silke, og de tog sig efterhånden alt for godt betalt.

Birgitte Jørkov har gjort den skrøne til det centrale i sin historiske krimi. Det ene af ekspeditionens to skibe vender hjem til Helsingør med både fiasko og succes bag sig. Der er noget at fortælle, og der skal leveres en beretning til kongen. Læseren får historien, da en af ekspeditionslederne dikterer den til den unge, skrivekyndige Elle. Det er interessant stof, og så tilgiver man gerne, at det kommer til at fylde så meget – både i antal sider og i læserens bevidsthed – at romanens plot i nogen grad fortoner sig. Det samme gælder de mange fint sete detaljer, der tilsammen opmaler et overbevisende tidsbillede

Den kaptajn, der skal sammenfatte opdagelserne i nye søkort, indlogerer sig hos købmandsenken Elne Jeps for at sikre sig arbejdsro. Han når ikke at fuldføre sit projekt, han bliver myrdet og hans dyrebare optegnelser – de eneste der overlevede, da ekspeditionens andet skib forliste – er borte. Elne har læseren tidligere mødt i Birgitte Jørkovs to forudgående krimier fra 1450’erne. Hun er nu en gammel kvinde, plaget af gigt og af et svigtende syn, men hun kan stadig tænke klart, og hun kan bruge et langt livs erfaring, hvor hun som enke har skullet hævde sig i et mandsdomineret samfund. Til sidst kan hun kombinere de modstridende spor på overraskende vis og dermed afsløre gerningsmanden.

Som krimi er det godt nok, men det er som sagt tidsbilledet og den ekspeditionsberetning, som Birgitte Jørkov dygtigt har spundet sammen, der bliver det væsentlige i læseoplevelsen. Og den oplevelse er god. Man er udmærket underholdt og efter endt læsning en smule klogere.

Anbefales.