Birgitte Jørkov: Vor Frues sorte søndag. Hovedland 2001. 256 sider. 248 kr.

Helsingør er i 1450 ved at blive en betydningsfuld by. Der er bygget fæstning, og de rige indtægter fra sundtolden er begyndt at løbe ind. Handelen blomstrer, prægtige bygninger rejser sig, bl. a. den imponerende katedral, som den blodrige broder Johan er i gang med at opføre ved karmeliterordenens nye kloster. Det er middelalderens fornemme kulmination, de sidste triumfer før renæssance og reformation vil vende op og ned på århundreders traditioner og leveregler.

Hovedpersonen i historien er købmandsenken Elne Jeps, der i de ti år siden ægtemandens død har drevet en af de store købmandsgårde. Hun er en beslutsom og effektiv kvinde, men hun lader sig villigt besnære af Johan. Dermed kommer Elne tæt på korruptionen i klosteret, der ender med mord på den egensindige regnskabsfører og siden på en ung munk, der anede uråd. Hun kan afgørende hjælpe Johan med at tyde de spor, der omsider gør det klart, hvem der begik mordene, og hvorfor de blev begået.

Kriminalplottet er behandlet stedmoderligt. Læseren kender fra starten stort set løsningen, og Birgitte Jørkov lægger kun ganske få ledetråde ud til Elne og Johan. Der er ingen fængslende opklaring at følge, men for det meste kun et forløb, der udvikler sig af sig selv. Skildringen af byen og dens borgere er til gengæld engagerende. Personerne tegnes levende og overbevisende. Velskrevet og fascinerende fortælling med et klart blik for den sladder, der stedse optager sindene, og som bestemt ikke drukner på god kvindes tærskel. Bedst er måske den lidt resignerede konklusion: Årsager kan være svære at udrede. Virkningerne er gerne lidt tydeligere.

Særdeles læseværdig historisk roman med et beskedent krimiindslag.