![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Kim Johannessen: Historien om én der ligger på ryggen i mørket. Lindhardt & Ringhof 2001. 175 sider, 229 kr. |
||||||
|
I mine bestræbelser på at belyse C får jeg indimellem følelsen af, at mørket vokser proportionalt med det lys, jeg forsøger at kaste over ham. Det er begyndelsesordene i et kapitel lidt over midten af romanen. Læseren kan bekræfte følelsen, og er yderligere besværet af, at dette “jeg”, der i korte passager spøger bogen igennem, først til allersidst identificeres (omend den oplysning til gengæld ikke overrasker). Tilsvarende dunkelhed omhyller et “du”, der optræder i prologen. C er kodenavnet for romanens hovedperson. Som ti-årig mister han sine forældre - han mener, at moderen omkom ved en flyulykke og at faderen bare forsvandt, kun efterladende sit sidste maleri, et tæt befolket billede af byen København. Maleriet bliver i de følgende mange år et af de få holdepunkter i C’s tilværelse. C vokser op på morbroderens landbrugsejendom. Han er ude af stand til at etablere normal kontakt med andre, måske bortset fra den korte tid, han er sammen med den jævnaldrende Belize. Meget af tilværelsen anskuer han gennem søgeren på det kamera, han får i konfirmationsgave. Fotografierne hjælper ham til at dokumentere - og dermed at fastholde - de få oplevelser, der interesserer ham. Som voksen ung mand tager C tilbage til København, hvor han får job som fotograf ved politiets kriminaltekniske afdeling (dog ser læseren ham hyppigst i funktion som en slags stik-i-rend-dreng). Han fascineres af en drabssag, hvis offer er en prostitueret pige i en lejlighed vis-a-vis hans egen på Vesterbro. Drabet følges - i al fald i C’s analyse - op af tre tilsvarende mord (hvor pigernes navne fortsætter bogstavrækken fra hans eget: Donna, Edith, Fran og Georgina). C begynder at stable en teori på benene, assisteret af Belize, som han har truffet igen - hun har i mellemtiden etableret sig som billedhugger. De vil afprøve hans undersøgelsesresultat, men teorien holder ikke. Og politiet leverer uafhængig af C en slags opklaring, som dog kun antydes i hovedtræk. Det kunne lyde som en politikrimi med diverse traditionelle spor. Det er der imidlertid ikke tale om. Snarere en mystifikation, hvor de reelle holdepunkter om C og hans historie (det, der er gengivet foran) blot er sporadiske og isolerede fragmenter. Resten er suggestion og suspense. Der er en god, mørk stemning i beretningen, men ingen virkelig spænding, intet plot og ingen afklaring af, om C blot er et ulykkeligt, følelsesinvalideret menneske, om det er en ung mand på vej til at finde sig selv - eller om det er et sygt sinds genfortælling af et mareridt. Det er uklart, hvad læseren skal med historien. Og hvad forfatteren har villet med den.
|
||||||