Klaus Kjøller: Lingos lov. Hovedland 2005. 239 sider, 225 kr.

Spin er blevet et modebegreb. Den almindelige borger har antagelig alle dage haft en lidt skeptisk holdning til sine politiske ledere. Konsekvensen er i vore dage ved at blive, at politikere med omhu manipulerer uvelkomne kendsgerninger derhen, hvor de ikke gør skade, og sågar ansætter professionelle folk til at fordreje virkeligheden. Misinformation er dagens løsen – hellere en god løgn end en dårlig sandhed, som det fyndigt formuleres i Kjøllers nye roman, der tegner dette mistrøstige billede.

Historie er der ikke meget af. Det foregår i dagene op til en folkeafstemning i 2007 om en ”forbedret” EU-traktat. I centrum af handlingen spinder statsministerens pressechef Bart Smilas, der betjener en borgerlig regering, hvis stærkeste kort er justitsminister Ann Jepsen med den uforfærdede folkelige appel og den smukke kavalergang. I de sidste kritiske dage forsvinder hun – myrdes måske – men Bart véd som altid råd, og kun den begavede universitetslektor Ivar Olavson kan med sine banebrydende forskningsresultater om kropssprog m.v. gennemskue svindelen. Og udlede den logiske forklaring: Ministeren er myrdet! Det gøres der meget ud af i bagsideteksten, kun en smule i romanen.

Det skal vistnok være satire, men morsomt er det kun enkelte steder. En sær blanding af nøgleroman, spex og pamflet, nogenlunde så talentfuld og interessant som en afslutningsrevy den sidste skoledag. Bl. a. er det billede, som Kjøller tegner af de nødtørftigt maskerede politikere, grotesk overdrevet. Uvidende, hyppigt på piller, totalt uvederhæftige. Bedre går det ikke pressens korrupte repræsentanter og EU’s uduelige bureaukrater. Der er snapse – men der er langt, langt imellem dem.

Og ”Lingos lov”? Den er i al enkelhed beskrevet af redaktør Tue Fejder (som ligner Politikens chef i alt andet end intellektuel kapacitet): Der er ting man ved, og som man ved, og så er der ting som man ved, men ikke ved. Udenom det hele ligger så alt det, man ikke ved, og som man faktisk heller ikke ved. Det er Lingos lov. Det gælder om at skrive det rigtige på det rette tidspunkt. Så blev vi det klogere!

Kjøller foregøgler at vide det hele, men læseren kommer i tvivl om, hvorvidt han ved mere end BT’s gennemsnitslæser. Og – gab – hvor er det ligegyldigt. Plat, pjat, tidsspilde.