Jacob Kokkedal: 100 % ren. Mellemgaard 2009. 242 sider, 220 kr.

Hovedpersonen er resultatet af et makabert projekt. Målet har været at skabe et muteret individ via et ekstremt giftigt genmanipulerende stof, som blev tilført subjektet på fosterstadiet gennem moderen. Det lykkedes til sidst, efter at adskillige intetanende ”rugemødre” har måttet lade livet, når giftstoffet tog fat. Nu er Timmy ti år gammel – matematisk geni, velbevandret i filosofi og udstyret med ”overnaturlige” evner. Timmy kan flytte genstande ved viljens kraft, sende budskaber gennem tankeoverføring og ”læse” de mennesker, han træffer. Til gengæld savner han normale sociale færdigheder – kun moderen har han kunnet knytte sig til.

Eksperimentet blev oprindelig iværksat af en skummel celle, etableret et sted midt imellem Pentagon og CIA og styret af en gruppe militærfolk m.v. Alt sættes ind for at beskytte den sensationelle mutant, og enhver, der står i vejen, likvideres brutalt og effektivt. Tiden er inde til høst – Tim skal studeres og formentlig dissekeres, og det kan ske, så snart hans mor er elimineret. Men hun får fra uventet kilde en advarsel, og hun når at flygte til ungdomsvennen Michael, der nu er en illusionsløs præst med et sammenbidt forsæt om trods alle odds at fastholde, at det gode har en chance i denne verden. Han er ikke meget værd som beskyttelse, men det er til gengæld hans selvbestaltede kirketjener John, en uhyrlig skifting, sådan ca. Rambo ganget med supermand. Han er selv uddannet (og hjernevasket) i en af CIA.s afdelinger for beskidte tricks, og han har i årevis været en effektiv dræbermaskine uden nogen form for følelser – han blev bragt til den barske oplæring som barn, og han har aldrig fået lov til at lege. Hans intelligens er endnu stærkere end hans kræfter, og han har nu netværk, reservelagre og flugtadresser over det meste af USA.

Hvorfor han gør det til sit projekt at beskytte Timmy og moderen, det er svært at fatte. Et sted siger han selv fordi jeg kan, et andet sted betegner han Timmy som håbet – noget de, der efterstræber jer, vil have og ødelægge. Det kan jeg ikke tillade.

I al fald kan John, og han tillader ikke. Det bliver en nærmest endeløs forfølgelseshistorie – afstumpede hitmen fra de anonyme magthavere contra John, ene mand men med en træning, viden og erfaring, der langt overgår skurkenes. Mennesker afrettes i bundter, der skydes, stikkes, kvæles (eller begraves levende, flås i trevler etc.) Det er flere gange beskrevet med et frastødende element af sadisme, glæde ved at påføre andre uhyrlige lidelser. Tortur anvendes hyppigt.

En lidet troværdig blanding af science fiction, ”road-story” og thriller. Helt igennem frastødende – eller som John siger: Det handler ikke om at være den bedste. Det handler om at være den slemmeste.