Anne-Gitte Krogh og Lise Muusmann: Paparazzimordene. Marcus 2005. 126 sider, 198 kr.

En lidt langsom politiroman. Efterforskningsholdet består af kriminalkommissær Jane Christie Hansen, den erfarne kriminalassistent Tom Klargaard og den virile unge kriminalassistent Henrik Firskov. De slås med to sager om seriemord: Nogle trækkerdrenge er blevet tævet ihjel, og nogle paparazzi-fotografer er myrdet, efterhånden fire i Danmark og to i England. Efter endt læsning kan man synes, at begge sager fra begyndelsen burde være temmelig oplagte, men i romanen kræver det lang tid at nå til opklaringen. Politiet foretager endeløse afhøringer, men finder kun få spor. Længe kniber det også med de gode ideer. Løsningerne dumper ned lidt tilfældigt. Alt det er jo knap så godt, set fra en krimielskers synspunkt.

Til gengæld skal det krediteres forfatterparret, at mordene på paparazzierne gennemføres med betydelig udspekulerthed. Og at læseren det meste af tiden holdes fast på det tvetydige: På den ene side er mord uacceptabelt, på den anden side er det svært at føle sympati for paparazzierne. Også kriminalfolkene må slås med den dobbelthed. Det skaber en ganske god spænding.

Jane og hendes hold beskrives som kompetente, engagerede mennesker, og de belastes ikke af de klicheer (mavesår, søndrede parforhold etc.), der kendes alt for godt fra skandinaviske politihistorier. Fra det overdrev hentes kun en tåbelig øverste chef, der bruger alle kneb for personligt at opnå en god presse. Og det er svært, når chefredaktørerne i kor hyler op, nu da kriminaliteten rammer deres egne. Det er festligt at læse tiraderne om ytringsfrihed, når man betænker det beskidte job, disse fotografer udfører – og den redebonne alfonsvirksomhed, som også ”anstændige” dagblade udviser, når de kan købe et sensationelt fotografi.

Der er til gården og til gaden i denne debutkrimi. Det kan meget vel blive godt, hvis de to forfattere i kommende bind får bedre greb om fortællestil og plotkonstruktion.