Iben Krogsdal: Flik Flak. Tiderne skifter 2004. 212 sider, 268 kr.

Karen er præst i et jysk landsogn, lykkeligt gift med Stig og mor til en stor søn, der er på efterskole. Hun overfaldes, da hun løber sin morgentur, af to hætteklædte mænd, som tvinger hende til at tage tøjet af og måske også voldtager hende. Stig forsøger at trøste og hjælpe, men Karen vender chokket indad. Hun afviser at modtage professionel bistand, og romanen er så en fragmentvis beskrivelse af hendes langsomme sammenbrud. Hallucinationer, drømme og mareridt. Associationer til fortidige kvinder, som også led uret. Etc. Handling, plot eller opklaring er der ikke noget af. Og flik-flakket, der skulle være den lyd, som engles vinger frembringer, hører man lidet til.

I al fald en enkelt anmelder læste romanen som en psykologisk thriller. Det er en misforståelse – spænding i traditionel forstand indgår ikke blandt virkemidlerne.

Der er en del leg med sproget – f. eks. sætninger, der begynder i neutral tredje persons forfatterprosa, men ender som udsagn fra Karen i jeg-form. Også her slås der en slags flik-flak. Finder man den slags litterære tricks interessante, kan romanen være værd at læse.