![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Grethe Lange: Det sorte hus. Forum 2001. 134 sider. 148 kr. |
||||||
|
Tre 14-15-årige piger forsvinder med nogle dages mellemrum. Tilsyneladende har de frivilligt forladt deres husholdningsskole i Gilleleje, men siden har ingen set dem. Politiet har ikke held med eftersøgningen. Det er oplægget til Grethe Langes tredje kriminalroman, der som de tidligere er henlagt til Helsingør-området tidligt i 1960.erne. Lægen Poul Rasch (der skulle være bogens detektiv) sludrer med kriminalinspektør Thorsen om mulighederne. Rasch kommer med en enkelt idé, der dog viser sig ikke at føre videre. Ellers har han nok at gøre med at tage sig af sin skizofrene patient, selveste greven fra Brynskov Holm gods, der måske har noget med sagen at gøre? Og hvad fortier den feministiske tegner Elise Therkildsen? Ok - der er én overraskelse, men den er der lagt så eftertrykkeligt op til, at det næsten havde været mere chokerende, hvis det hele havde udviklet sig, som det så ud til! Resten er småsludrende march på stedet, omgivet af aldeles ligegyldige og kedsommelige personer. Detektivindsatsen er minimal, forklaringen kommer så at sige trillende af sig selv. Bogen er kort og prisen er lav. Men det føles som et langt slid at komme igennem den, og den er bestemt ikke en krone for billig.
|
||||||