Steen Langstrup: Stikker. 2 Feet Entertainment 2003. 184 sider, 248 kr.

Det foregår i november 1944 i et mørkelagt, tysk besat København. Politiet er deporteret til Buchenwald, og HIPO-betjentene, der formodentlig ser skriften på væggen, er reelt en terrororganisation, der ikke bidrager til ro og orden.

”BB´s” modstandscelle består kun af fire medlemmer. De udfører lidt beskeden sabotage og står også for likvidering af farlige landsforrædere og af særligt ondskabsfulde HIPO-folk. Efter et par fejlslagne aktioner må de erkende, at de har en stikker blandt sig (eller måske ikke kan stole på den 16-årige smedelærling, der er på vej ind i gruppen). Mistanken forgifter sindene – de har som guerilla-krigere kun haft hinanden at støtte sig til, og nu har de ikke længere det.

Langstrup tegner overbevisende portrætterne af de fem frihedskæmpere, og han formidler præcist deres stadig mere nervepirrende situation. Naturligvis forsøger de to og to at lægge fælder eller finde mulige motiver. Nogen ”efterforskning” er der dog ikke tale om, og BB’s triste forvisning om stikkerens identitet sent i romanen er forkert. Den rigtige oplysning får læseren i romanens sidste ord. Og da er gruppen sprængt og tre af de fem er gået til.

Det er skrevet pokkers dygtigt. Der er ingen illusioner og ingen genbrug af myten om den romantiske modstandskamp, som har været dusinvare i mange bøger om besættelsen. Pointen er bitter – Krig handler ikke om at gøre det rigtige. Krig handler om at overleve.

Egentlig er det ikke rar læsning. Men det er spændende, mere spændende end nogen dansk roman har været det i lang, lang tid. Langstrup var uhyggelig, da han skrev sine gotiske romaner om vampyrer, gengangere og dæmoner. Gysene er endnu mere præcise, når han som her holder sit til det strikte realistiske.

Anbefales.

 Det Danske Kriminalakademi nominerede ”Stikker” som dansk kandidat til den fællesskandinaviske krimipris ”Glasnøglen” i 2004