Steen Langstrup: Panzer. 2 Feet Entertainment 2006. 192 sider, 268 kr.

København april 1945 står der lakonisk på en blank side umiddelbart efter titelbladet. Det er den nyere Danmarkshistories blodigste måned. Politiet var borte, og stressniveauet var højt både hos besættelsesmagtens folk og blandt danskerne i almindelighed, frihedskæmperne i særdeleshed. Henrettelser, likvideringer og clearingmord i flæng, og måske skjulte der sig blandt dem også personlige opgør. Krigens ende var tæt på, men ingen kunne vide, om de britiske eller de sovjetiske tropper ville nå Danmark først. Og man kunne gisne dystert om, hvad en russisk befrielse ville indebære. Modstandsbevægelsen var splittet, nogle så frem til skabelsen af ”Folkerepublikken Danmark”, andre samlede våben og undergrundsstyrker, der skulle være rede til en eventuel indsats mod en kommunistisk femte kolonne. Om galt skulle være, så måske skulder ved skulder med de til den tid slagne tyske tropper og resterne af det effektive Gestapo.

Sådan ser kulisserne ud i Steen Langstrups anden roman om besættelsestiden. ”Stikker” fra 2003 var en fremragende og spændende historie om fire-fem mennesker i en selvstændig sabotagegruppe, der måtte indse, at en af dem sladrede til Gestapo. Og om gruppens tragiske undergang, der kun efterlod ”Jens” tilbage på slagmarken. I ”Panzer” er Jens hovedpersonen – en koldsindig overlever, på én gang sabotør, forræder og lønnet medhjælp i illegale transporter uden at kere sig om, hvad han leverer – våben, sortbørsvarer eller røvet gods, som tyskere vil bringe i sikkerhed hinsidan. For Jens er det ét fedt, så længe han kan hobe pengene op og dermed sikre sig et fedt liv efter krigen.

Også de kvikkere blandt gestapofolkene og deres danske medløbere tænker på fremtiden. Et retsopgør er uundgåeligt, men det kan skæres til, en masse små fisk vil bøde for samarbejdet, det kræver folkets retfærdighedssans. Nogen må bøde for os alle. Men det bliver nogen, man kan undvære, fastslår en af den borgerlige modstandsbevægelses ledere – og sådan kom det jo også til at gå.

Langstrup har nok en gang rørt tingene kløgtigt sammen. Lige dele facts og myter bygges ind i et mangebundet plot. Uhyggen i den mørkelagte storby. Hamskiftet, hvor venner måske bliver fjender og omvendt. Hvem stoler du på? lyder spørgsmålet på ny. Og Jens glemmer måske i et par vitale øjeblikke, at det kun gælder om at overleve. Historien er fortalt i korte kapitler, som altid skrevet i præsens og uden brug af ret mange adjektiver eller dekoration i øvrigt. Ambitiøst og spændende.

Anbefales.