KOCHS  KRIMIER

 
 
   Startside   Danske
  spændingsromaner
  Oversatte
  spændingsromaner
  Artikler m.v.   Oversigter m.v.

Ole Henrik Laub: Trofæ. Den dumdristige forfatter. Holkenfeldt 3 2006. 291 sider, 298 kr.

Ingredienserne er hentet i krimiarsenalet: En midaldrende, lidt for buttet privatdetektiv med appetit på livet. En garvet forfatter, der har knas med en spændingsroman, som ikke vil føje sig i computeren. Og sent i forløbet et dræbende skud.

Så er der blot den hage ved det, at der ikke rigtig er nogen historie. Jo – måske historien om det absurd gotiske eventyr, som forfatteren udvikler sin roman til (de mange tekstprøver overbeviser om, at den i al fald ikke er værd at læse). Historien i romanen er historien om den historie – ærlig talt er det ikke snart et lidt forslidt kneb?

Først i den sidste sætning krydses detektivens og krimiforfatterens vej. Og om det så bliver til noget, må læseren selv overveje.

Krimivitaminer er der ikke at hente. Blot alt for mange sider om stort set ingenting.