![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Ellen Leonhardt: Skyggedans med en morder. Attika 2002. 160 sider. |
||||||
|
Eva Nissen er pensioneret lærer. Hun bor alene på Fyn, men har god kontakt med veninden, den knap 30 år yngre Camilla Brandt. Camilla har netop arvet en formue efter sin far. Hun har aldrig kendt ham – forældrene blev skilt, da Camilla var 3 år, og hun er vokset op i den tro, at han var død. En sommerdag skal Eva besøge Camilla i sommerhuset på Rømø, men mødes af den chokerende nyhed, at Camilla druknede aftenen før. Politiet vurderer det som en ulykke, men det overbeviser ikke Eva. Flere små ting tyder på, at Camilla ikke var alene på stranden, og hvor er den Herbert Keiner, hun havde forlovet sig med? Eva må på egen hånd afsøge spor og indicier, og hun ender (desværre for sent) med at gennemskue et infamt plot. Krimitråden i romanen er således tydelig, og der er god efterforskning – om end det er uforståeligt, at hverken Eva eller politiet undersøger det helt enkle spor: Hvem indløste den check, som Camilla skrev til sin afdøde fars mangeårige samleverske? Spænding er der til gengæld ikke meget af. Vel oplyses det ikke udtrykkeligt, men det er for læseren fra starten klart, hvem der druknede Camilla og hvorfor det skete. Romanen indeholder i et langt tilbageblik en rystende skildring af en ung kvindes flugt i foråret 1945 fra Øst-Preussen vestpå. Det er en fortælling, som ikke direkte kommer ”sagen” ved (og dermed også et bidrag til at punktere krimispændingen), men det er skrevet så tæt og overvældende, at det alene bestemt er læsningen værd.
|
||||||