Lillian Ley: Uden motiv. DarkLights 2008. 286 sider, 249 kr.

Nok en politiroman om jagten på en vanvittig seriemorder, der når at slå adskillige kvinder ihjel uden at efterlade sig spor. Og endnu en gang ledes efterforskningen af en kolerisk politikommissær, der ligger i noget nær åben krig med sin foresatte, og som skånselsløst mobber sine underordnede. Hans stupide fordomme kommer til udtryk også i sammenstød med en ung kvindelig retsmediciner og med datterens seneste kæreste, der er balletdanser – og man véd jo at mandlige balletdansere bare er en flok bøsserøve, der render rundt i stramme bukser og stritter med røven. Smagfuld replik, da en mulig svigersøn præsenteres! Både konen og korpset havde i virkelighedens verden skippet ham for længst.

Kommissær Severinsen er således ikke nogen troværdig romanperson. Men han viser sig at være ganske kløgtig med næse for de detaljer, som måske kan lede frem til gerningsmanden. Og han er ikke uden empati med ofrene, både de dræbte kvinder og de pårørende, som for kortere eller længere tid har fået deres liv lagt øde. Han tager en gevaldig risiko, da morderen til sidst skal provokeres frem på arenaen, og det ender måske helt galt. Den fare giver en vis spænding i romanens slutning.

Debut, der holder sig i midten af det brede spor. Fæle klicheer i persontegning og sprog, men ikke uden talent for kreativ brug af politikrimiens traditionelle rekvisitter.