Niels Lillelund: Bibendum. Gyldendal 2007. 270 sider, 275 kr.

Lillelunds detektiv, ekspolitimanden og antikvarboghandleren Erik Andersen, har denne gang tre opgaver. Han engageres til at finde den ansvarlige for et trusselsbrev til vinimportøren Paul Chambard – branchens flabede og succesrige gadedreng. Han må tage sig af det mere alvorlige, da Chambard omkommer ved en ulykke (naturligvis i hjertet af Bourgogne-distriktet), en ulykke, der meget vel kan være et maskeret mord. Endelig påtager han sig at søge efter en student, der tilsyneladende har forladt sit kollegieværelse og studiet. Forældrene – en provinsmatador, der samler på gode, dyre vine, og hans lidt eksalterede kone – er alvorligt bekymrede.

Tre antrit til krimi, hvor dog kun det første føres igennem. Det andet gennemskues so oder so under både forfatterens og læserens vigende opmærksomhed, og det tredje finder en forklaring snarere end en opklaring. Som krimi er det ikke tilfredsstillende. Der mangler spænding, intelligent sporsøgning etc.

Som underholdende roman knitrer det til gengæld lystigt. Lillelund kan skrive, så emnet bliver fascinerende. Nydelsen af ædel vin, snobberiet for sjældne slotsaftapninger og den griske spekulationen i kostbare flasker. Det udfoldes alt sammen i mange facetter, og selv om man (som denne læser) på forhånd ville have afvist den niche af virkeligheden som uinteressant, sluger man Lillelunds lune beretning med glubende appetit. Det er vittigt, på samme tid ondskabsfuldt og kærligt. Champagne af bedste årgang, hvor mindre heldige skribenter plejer at spise os af med ugens tilbudsflasker. – Så er det antagelig ekstra sjovt for den indviede lille skare, for forlagscirkulæret afviser nok, at der er tale om nøgleroman, men bekræfter, at handlingen er ”inspireret” af miljøet. Og for at udrydde al tvivl leverede Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen den 30. november 2007 nøglen. Alt det er jo ligegyldigt for den udenforstående, der dog måske kan grine en ekstra gang ved afsløringen af, hvem der i romanen er Lillelunds alter ego. Selvironi mangler manden godt nok ikke.

Krimi? Knap nok. Men fornøjelig læsning – À votre santé!