Dan Madsen: Fjorden. Mellemgaard 2009. 153 sider, 198 kr.

Romanen falder i tre dele. Først 17 sider med en sært uhåndgribelig skildring af årstidernes skiften, insekters og fugles liv, planter og urter – og mellem de lange udredninger korte afsnit om efterhånden tolv bestialske drab på unge kvinder. Mordene nævnes nærmest en passant, og end ikke de dræbtes navne tages med. Derpå 110 sider med vicekriminalinspektør Thorvald Lind Nielsens overvejelser om sagen og om seriemorderes psykologi, og afslutningsvis 24 sider med en konfrontation mellem politimanden og drabsmanden, der tilfældigt mødes som de eneste passagerer på en færge.

Undervejs er det afklaret, at en lokal særling lod sig inspirere af de første mord til selv at dræbe fire kvinder. Han tilstår beredvilligt alle tolv drab, men er tydeligvis uskyldig i de otte. Lind Nielsen må derfor søge efter andre muligheder, og det er svært. Der er ingen fysiske holdepunkter, ingen fingeraftryk (eller daktyloskopiske spor som det lidt krukket kaldes) og ingen oplagte motiver. Det eneste, han når frem til, er en teori om, at den ”rigtige” drabsmand har udvalgt gerningsstederne efter nogle billeder, som for mange år siden blev malet af en lokal kunstner, der nu er ved at opnå et vist ry blandt kendere. På dette spinkle grundlag kigger han sin mistænkte ud, men beviser har han ikke. Alligevel falder tilståelsen ved det afsluttende møde på færgen.

Bagsideteksten fortæller, at ”Fjorden” på samme tid er en kriminalroman og en filosofisk roman, der stiller skarpt på det onde, meningen med tilværelsen og lykken. Det sidste er dog begrænset til løsrevne overvejelser, som når politipsykologen belærer Lind Nielsen: Måske er problemets kerne den frie vilje. Uanset, at nogle af de biologiske og sociale omstændigheder eller kombinationen heraf vil have større risici for at blive seriemordere, så er der en vilje. Man kan gøre det og man kan lade være med at gøre det. Det personlige ansvar er mere end arv og miljø og kan ikke reduceres hertil. Man kan altid vælge, hvordan man forholder sig til de givne vilkår, ja til nødvendigheden.

Spænding og efterforskning er der kun lidt af. Person- og miljøtegningen er også begrænset til et minimum.

Ikke meget at komme efter.