John Madsen: Skjulte identiteter. Facet 2004. 224 sider, 228 kr.

Politiets efterretningstjeneste må på ny hente den pensionerede Tage Malling ind til et særligt job. Der er mistanke om en lækage i den specialenhed, der tager sig af særligt delikate sager. Malling skal med et par håndplukkede medarbejdere efterforske det, og de får da også afsløret den skyldige. Den historie er ikke synderlig dramatisk, for det er temmelig usandsynligt, at tjenesten overhovedet fra starten havde accepteret den sikkerhedsrisiko, som man her har rodet sig ud i.

Det interessante er det sidespor, som Malling lidt uforudset engagerer sig i. En dansktalende CIA-agent rejser ind i landet under falsk navn. Hvad er hans ærinde? Det sker i en ikke alt for fjern fremtid, hvor modsætningerne mellem USA og Den Europæiske Union er vokset til dramatiske dimensioner. Malling og hans beskedne stab opfatter hurtigt, at der er alvorlig fare på færde. Romanens handling er så beretningen om, hvorledes de får afværget ulykkerne.

John Madsen er endnu en gang god til at skabe spænding – men desværre også hurtig til at ødelægge spændingen igen. Vi skal både læse mange sider om agentens ulykkelige kærlighedshistorie, og vi skal gentagne gange svælge i Mallings pubertære sex-fantasier. Begge dele er irrelevante for den gode skrøne. Læseren får for megen tid til at hæfte sig ved de urimeligheder, der her som i mange andre politiske thrillers klæber til plottet. Og det kan det ikke tåle.

Man savner de skæve vinkler, der bar et par tidligere bind af serien oppe. Her fortælles lige ud af landevejen. Lidt skuffende.