John Madsen: Sømanden fra Hong Kong. Facet 2005. 203 sider, 228 kr.

Endnu en gang er det lykkedes John Madsen at finde en original fortællevinkel. Den erfarne politimand Tage Malling (pensionist, men må af og til hjælpe med, når det presser på) provokeres af sin unge protege Martin. De er begge knyttet til ”sikkerhedstjenesten”, men den kun halvt gennemførte sag, de har arbejdet med, er nu lukket efter ordre ovenfra. Det accepterer Malling, men Martin protesterer. Malling går så med til, at de gennemgår hele materialet en gang til. På den måde fortælles historien, om end der også er nogle afsnit, hvor romanen refererer en persons overvejelser – og det kan jo ikke være en del af de sagsakter, som de to politimænd har liggende foran sig.

Det har været en mudret affære. Den begyndte, da Malling blev ringet op af en folketingsmand, som ”bare” ville henlede hans opmærksomhed på et forestående søforhør. Andenstyrmanden på en dansk coaster forsvandt fra sit skib et sted i det sydkinesiske hav. Nu skal retsmødet afklare, hvad der skete, og til den ende er tredjestyrmanden kaldt hjem for at aflægge forklaring. Malling synes ikke, at det er en sag, der kommer ham ved. Han lægger sin notits om samtalen til side, men må have den frem igen, da folketingsmanden få dage senere likvideres på åben gade. Flere uforklarlige drab støder til, og først sent gennemskuer de to politimænd (og dermed læseren), hvad det egentlig drejer sig om. Danmark er med sit engagement i Irak en krigsførende nation, og så kan der ske ting herhjemme, som man ikke havde troet mulige.

Malling får afværget en truende katastrofe. Men der er en effektiv hindring for det videre politiarbejde. Det fatter både Malling og læseren, men det er også forståeligt, at Martin frustreret protesterer.

Det er John Madsens femte roman med Malling i hovedrollen. Den er ikke nem at læse, fordi den følger et ufokuseret politiarbejde, der af gode grunde mangler den røde tråd. Politifolkene er lokket ind på et falsk spor, og det forvirrer naturligvis også læseren, som længe heller ikke kan hitte hoved eller hale på historien. Gennemtænkt bagfra hænger den godt nok sammen. Den vinder på sin aktualitet, den rummer i lange passager god spænding, og måden at fortælle på er som sagt original. Det skal også krediteres Madsen, at han har nedtonet (om end ikke fjernet) den pubertære fokusering på sex, der skæmmer de tidligere bind.

Værd at læse.